Bæredygtighed kan vi komme det nærmere?
Begrebet, som første gang blev defineret i Brundtlandrapporten 1987, er svært at indkredse og fastholde, idet bæredygtig udvikling endnu er et friskt kapitel og hele tiden udfordrer og omformer forestillingen om, hvad bæredygtighed er i lyset af ny viden.
Det, vi opfattede som bæredygtigt for tyve år siden, er langt fra det, vi opfatter som bæredygtigt i dag. Alligevel kan vi ikke være sikre på at tale om samme standarder, når vi i 2014 taler om bæredygtighed inden for byggeri og anlæg.
Dette skyldes, udover politisk og markedsføringsmæssig udvanding af det i forvejen luftige bæredygtighedsbegreb, blandt andet to ting.
For det første kan og må begrebet ikke fastfryses i certificeringer, produktionsmetoder og bestemte kredsløb, og for det andet har den brede befolkning i såvel Danmark som internationalt svært ved at opgive den nærmest romantiske betragtning, at naturen befinder sig et sted uden for menneskeskabt civilisation og kultur.
Det er konklusionen på BeforeBuildings nyudviklede forretningsplan, som er et udtryk for, at samarbejde, proces og arbejdsmetode i byggeriet må ændres, hvis bæredygtighed i byggeriet skal komme til sin ret.
BeforeBuilding er et rådgivende konsulentnetværk, som udarbejder bæredygtige beslutningsgrundlag for kommunale og private bygherrer og udfører dele af – eller hele byggeprojekter.
Initiativtagerne er arkitekt og landskabsarkitekt Hege Havnes, arkitekt og byplanlægger Elsebeth Therkelsen, biolog og iværksætter Dorte K. Rhode Nissen og arkitekt og bygherrerådgiver Mette Albrechtsen, som med hver sin virksomhed og hvert sit faglige netværk har dannet BeforeBuilding som et alternativ til de lukkede tegnestuer.
For vidensdeling og tværfagligt samarbejde er vigtigt, når man snakker om bæredygtigt byggeri. Derfor hviler BeforeBuilding’s konsulentydelser på en dynamisk og tværfaglig bæredygtighedsopfattelse, og forud for planlægningsfasen tilbyder de en uforpligtende screening og projektanalyse.
En sådan screening kaldes en Round Table Screening og omfatter naturligvis de tre bæredygtighedsområder, men dækker dem også i et krydsfelt af fagligheder og projektrelevant ekspertviden, for derved at højne bæredygtighedsniveauet.
Et netværk som BeforeBuilding har nemmere ved at være dynamisk og fleksibel i forhold til udvælgelse af både samarbejdspartnere og certificeringer. Men det betyder ikke, at virksomheden dermed er mindre bæredygtig – tværtimod.
Det mest bæredygtige beslutningsgrundlag beror oftest på konteksten og netop derfor planlægningsgruppens fleksibilitet med hensyn til samarbejdspartnere, materialekredsløb og certificeringer mv.
Derfor har BeforeBuilding baseret sit netværk på mindre aktører, som er mere fleksible end de store på markedet og kan tilpasse deres ydelse til det enkelte projekt. Ved at screene og kortlægge byggeprojektets bæredygtige potentialer i et stærkt specialiseret, tværfagligt felt forud for selve byggefasen sikrer man, at den efterfølgende proces og det færdige byggeri lever op til de højeste bæredygtighedsstandarder inden for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
Uden et gennemarbejdet beslutningsgrundlag risikerer bygherrer i stedet at stå med et byggeprojekt, hvor man har overset eller udeladt ét eller flere af tre ovennævnte områder, og det er vejen til uforudsete merudgifter og frustration hos både brugerne og bygherrer.
Man bør altså tilstræbe en dynamisk og tværdisciplinær tilgang, som tilgodeser de økonomiske og sociale fordele, for at opnå bæredygtighed inden for branchen.
I dansk byggeri står man ligeledes over for udfordringen i at få naturen inkorporeret i byggeri og byer til gavn for menneskers trivsel, rentable energibesparelser og holdbarhed samt urban biodiversitet og regnvandshåndtering mv.
Udfordringen består blandt andet i at ændre og udvikle den udbredte opfattelse, at ægte natur befinder sig udenfor menneskeskabte påvirkninger og civilisation. I vores globale tidsalder, hvor menneskeskabte klimaforandringer er en realitet, kan vi ikke længere tale om "uberørt" eller "naturlig" natur, idet vi på lokalt plan og helt ned på individniveau er medskabere af globale klimaforandringer.
Al natur er derfor mere eller mindre direkte under påvirkning af kulturelle livsformer, og med denne bevidsthed bør vi favne bredere, når det kommer til urbane biotoper, miljøtilpassede plantearter og grønne facader. Naturen i byen er ikke mindre "naturlig" end naturen på landet eller sågar i regnskoven, men den har andre forudsætninger og bør respekteres og dyrkes i overensstemmelse med det pågældende miljø.
I dette lys fylder naturen en meget lille del af dansk byggeri på trods af kommuners og boligforeningers forsøg på at skabe mere natur og større biodiversitet i byerne. Ved at nedbryde den mentale barriere mellem kultur og natur vil det grønne i bybilledet indgå som en langt mere integrereret og, ja – naturlig del af byggeri og anlægsprojekterne, hvilket øger den samlede bæredygtighedsgrad.
Det indledende spørgsmål om, hvad bæredygtighed er i byggebranchen, er forsøgt besvaret i BeforeBuildings arbejdsmetoder og nærværende kronik. Men svaret skal blive endnu tydeligere i byggebranchen igennem tværfaglig, stedspecifik og brugerorienteret screening af bæredygtige byggepotentialer, som respekterer og involverer mennesker og natur.
“Det, vi opfattede som bæredygtigt for tyve år siden, er langt fra det, vi opfatter som bæredygtigt i dag. Alligevel kan vi ikke være sikre på at tale om samme standarder, når vi i 2014 taler om bæredygtighed inden for byggeri og anlæg."
