23948sdkhjf

Op ad bakke for deltagerne i DM

DM i Minigraver 2014 afgøres den 30. maj i Roskilde
Det bliver bogstavelig talt op ad bakke for deltagerne, når finalen i DM for minigraver 2014 holdes på Roskilde Dyrskue den 30. maj.

- For fjerde år i træk holder Loxam DM for minigraver. Og igen i år er det lykkedes os at finde nogle krævende øvelser, som både vil udfordre finalisterne og sikre god underholdning for publikum, siger adm. direktør Hanne Baunsgaard fra Loxam Danmark.

Ligesom i de indledende runder kommer finalen til at foregå i en halvanden tons gravemaskine, også kaldet en minigraver. Det er en maskintype, som er blandt de mest benyttede i bygge- og anlægsvirksomhederne.

Fire øvelser

I finalen indgår en afretningsøvelse, hvor gravemaskinens skovl bliver udstyret med en metalpind, som skal trækkes imellem to stykker jern, uden at røre jernet.

Derefter en "op ad bakken-øvelse", hvor en bold skal skubbes op i et hul på en skrå plade.

Desuden indgår en balanceøvelse, hvor en klods skal flyttes fra en piedestal til en anden, mens der sluttes af med "en punkt og prikke-øvelse", hvor maskinføreren skal tegne og forbinde seks prikker på en tavle.

Alle øvelser skal gennemføres så fejlfrit som muligt og på tid. Deltageren med den samlede bedste tid bliver Danmarksmester 2014.

I år kommer stand-up komikeren Thomas Wivel og kommenterer finalen på sin helt egen spidsfindige facon. Der bliver fart over feltet og masser af god underholdning for publikum.

Retfærdig finale

Startskuddet til finalen på Roskilde Dyrskue lyder fredag den 30. maj kl. 10.00, og forventningen er, at danmarksmesteren er fundet i god tid inden kl. 15.00, hvor der er præmieoverrækkelse.

- Vi glæder os meget til at afvikle endnu en underholdende og retfærdig finale, og håber på at se masser af kolleger til finalisterne, samarbejdspartnere og andre interesserede på tilskuerpladserne, siger Hanne Baunsgaard.

Danmarksmesteren i minigraver 2014 vil foruden æren og pokalen blive belønnet med et gavekort til et weekendophold i Paris til en værdi af 10.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11