23948sdkhjf

Højere anlægsudgifter øger statens underskud

Økonomi- og indenrigsministeren slår fast, at der ikke er plads til øgede anlægsudgifter i kommunerne ud over de allerede aftalte
Et højere kommunalt anlægsniveau i 2013 end det planlagte, vil ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) isoleret set øge både det faktiske og det strukturelle underskud på de offentlige finanser i 2013.

- Et højere kommunalt anlægsniveau end aftalt i 2013 vil således – alt andet lige – ikke være foreneligt med efterlevelse af EU-henstillingen, skriver Margrethe Vestager i et svar til partifællen Marianne Jelved.

Marianne Jelved ønsker at vide, om et højere kommunalt anlægsniveau end 15,5 mia. kroner i 2013, som aftalt om kommunernes økonomi, vil bryde med Danmarks EU-henstilling.

Skal forbedres

I EU-henstillingen stilles der krav om, at den strukturelle saldo skal forbedres med halvanden procent af BNP fra 2010 til 2013, og at det faktiske offentlige underskud skal bringes under tre procent af BNP senest i 2013.

- EU-henstillingen indeholder udelukkende krav til de samlede offentlige finanser og ikke specifikke bestemmelser om det kommunale anlægsniveau. Regeringens finanspolitik, herunder aftaler med kommuner og regioner vedrørende drift og anlæg samt finanslovforslaget for 2013, er planlagt så EU-henstillingen efterleves, understreger Margrethe Vestager.

Ikke plads

Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013 og regeringens forslag til finanslov forbedres den beregnede strukturelle saldo fra -1,5 procent af BNP i 2010 til nul procent i 2013, mens den faktiske offentlige saldo skønnes at udgøre -1,9 procent af BNP i 2013:

- Der er således – alt andet lige – ikke plads til forværringer af den strukturelle saldo i 2013, såfremt EU-henstillingen skal opfyldes, konkluderer ministeren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125