Under mormors kolonihavehus
3000 kolonihaver ved Aarhus kloakeres uden mere opgravning end højst nødvendigt
Det er nemlig dér, det foregår i øjeblikket. Underjordisk aktivitet under græsplæner, perlegrusstier, belægningsfliser, drivhuse og kolonihavehuse i det første store projekt til kloakering af et stort kolonihaveområde.
Ikke færre end i omegnen af 3000 kolonihaver skal kloakeres i området, som omfatter flere haveforeninger. I foråret tog entreprenørfirmaet Brdr. Møller fat på arbejdet i de første af kolonihaveforeningerne. Der føres kloakledning frem til haveskel af hver enkelt have. Fra haveskel og ind til de enkelte kolonihavehuse sker anlægsarbejdet i vidt omfang uden det store gravearbejde. Grej og mandskab fra virksomheden Danboring i Thorning ved Kjellerup klarer sagen under græsrødderne.
Attraktivt at få boret
- Det er Brdr. Møller, der har entreprisen på kloakeringen, hvor vi så er underentreprenør. Det er en klassisk situation for os. Som oftest medvirker vi som underentreprenør på projekterne. I første omgang skal vi lave omkring 250 stik i kolonihaveområdet. Men jeg går stærkt ud fra, at der kommer ganske mange flere til efterfølgende, siger Thorbjørn Risgaard. Han er direktør for og indehaver af Danboring A/S.
- Det er usædvanligt for os at lave et kloakprojekt i et kolonihaveområde. Vi har tidligere lavet en del vandprojekter, så vi er ikke ukendte med at lave underboringer i kolonihaver. Prisen på styret underboring er raslet ned, og derfor er det blevet yderligere attraktivt at undgå at få gravet hele haven op, forklarer Danboring-direktøren.
Folk og maskiner med Danboring-logoet kommer og går løbende i kolonihaveforeningerne ved Aarhus. Enkeltvis er en boring til et kolonihavehus ikke en stor opgave. Men mængden af huse er med til at gøre kolonihave-projektet ved den østlige ende af Brabrand Sø til noget særligt.
Frisk strøm til Nyord
To kolonihaver er ikke ens. Det er to opgaver heller ikke for Danboring-folkene. De har netop sørger for 600 meter nye strømkabel til den lille ø Nyord i Stege Bugt ved Møn. Øen har 47 husstande, som alle gik i sort, da det 67 år gamle søkabel pludselig meldte "nok er nok". I en periode måtte øboerne lade sig forsyne af en nødgenerator. Så rykkede Danboring ud med den store borerig, som har sørget for et nyt kabel under havbunden.
Danboring borede 602 meter fra fastlandet og ud til Nyord. I morgen, torsdag, sker den endelig tilkobling, som sikrer Nyord-boerne kontinuerlig strømforsyning igen.
- Vores næste, store projekt er at lægge et højspændingskabel ned under en af Silkeborg-søerne. Det er en opgave, vi udfører for EnergiMidt, og som kommer til at tage cirka 14 dage. Her skal vi igen ud med den største af vore maskiner. Vi skal blandt andet bore under et springvand ude i søen, fortæller Thorbjørn Risgaaard.
Under Limfjorden
- Den største boring, vi hidtil har lavet, var under Limfjorden fra Aalborg og over til Nørresundby. Vi havde kalkuleret med at ligge i 30-35 meters dybde. Men undergrunden var så blød, at vi måtte helt ned i 75 meters dybde. Det er vigtigt, at vi borer i stabil grund, siger direktør Thorbjørn Risgaard.
I Nore har Danboring præsteret at bore under en hel by. Der skulle laves afvanding af en lille by ved Trondheim i Norge, og de danske borefolk borede simpelthen ind under hele byen og ud i en elv.
Det er 17 år siden, Thorbjørn Risgaard og to makkere startede Danboring med en enkelt maskine.
- Vi havde en målsætning om, at vi nok skulle have et par maskiner. Efter et års tid, måtte vi imidlertid ud og købe igen. Lysledere skulle i jorden, og det blev også nødvendigt for os at leje grej for at følge med. I 2004 blev jeg eneejer af Danboring, og så købte jeg dengang Danmarks største borerig. I dag har vi en snes maskiner, hvoraf 10-12 borerige kører hver eneste dag. Blandt dem er også den første maskiner, som stadig kører fortrinligt, siger Thorbjørn Risgaard.
Maskiner klar
- Det er gået stærkt, og vi har altid haft gode regnskaber. Selv i kriseårene. Vi har eget værksted og opbygger og reparerer selv maskiner og biler. En del af årsagen til succesen er, at vi altid har en buffer af maskiner, som vi kan sætte ind med meget kort varsel. Og så har vi en beslutning om, at vi kun laver styret underboring. Vi graver ikke. Det lader vi andre om, som så til gengæld hyrer os til at bore, forklarer Danboring-direktøren.
Thorbjørn Risgaard er dog ikke i tvivl om, at meget stor erfaring og knowhow også har været en uhyre væsentlig faktor i Danboring-succesen. Da han satte foden under eget bord i 1997, var det med 10 års erfaring i styret underboring.
Erfarne folk
- Jeg kom fra Dansk Jord & Rør i Brabrand, som blev overtaget af firmaet A. Hak. Jeg stod for afdelingen med styret underboring. Totalt har jeg været i branchen i 26-27 år. Jeg var faktisk den første i Danmark til at lave styret underboring, fortæller Thorbjørn Risgaard.
Et år efter, at han besluttede at starte eget firma sammen med to kolleger, lukkede A. Hak afdelingen for styret underboring ned. Det gav Danboring mulighed for at hente nogle folk, som også havde masser af erfaring. I dag har firmaet 35 medarbejdere fordelt på borefolk og administration.
For et års tid siden rykkede Danboring ind i det nuværende domicil tæt op ad hovedvej 13 ved Thorning. Indtil da havde virksomheden haft til huse inde i Kjellerup få kilometer mod øst. Foruden hovedafdelingen i Thorning, har Danboring også afdelinger i Hanstholm i det nordligste Thy og i Ølstykke på Sjælland, samt i Kristiansand i Norge.
