Et fornuftigt tiltag
Mange skoleelever i i den sidste ende af skoleforløbet er godt trætte af at gå i skole, og traditionelt ender mange af dem derfor ude i et job, og får så problemer med at komme videre.
Ved at tage dem i hånden og gøre dem nysgerrige overfor de erhvervsfaglige uddannelser, der findes på erhvervsskolerne, kan de meget bedre få øjnene op for et fag, der kunne interessere dem at gå videre med.
På den måde får de et langt mere struktureret indblik i mulighederne for at komme videre. Det er langt bedre end at sidde uroligt på stolen i et undervisningslokale på skolen, og føle sig som en, der bare skal placeres, og gå og tvivle på, hvad fremtiden mon bringer. Man skal ikke underkende den belastning, det kan være for et ungt menneske at finde sin rette hylde.
På erhvervsskolerne får de muligheden for at snuse til ren række forskellige fag, og kan med den rette vejledning stille og roligt spore sig ind på en fremtid.
Faktisk kan det undre, at ingen har tænkt på det før, og det er meget spændende at se, hvad der kommer ud af det, når flere prøver et forløb som dette. De erfaringer, der lige nu findes, er sporadiske, men særdeles positive.
Vi skal passe på, at vi får de unge i gang, og erhvervslivet har en helt klar forpligtelse her. Det er en kendt sag, at der er visse grene af den, der kunne gøre det bedre. Men lige præcis i byggesektoren ser det faktisk ikke så slemt ud. Her er der en udbredt tradition for at håndværksvirksomhederne tager deres del af ansvaret - ikke mindst fordi virksomhederne ved, at de får brug for arbejdskraften på et senere tidspunkt.
Det er meget positivt, at folkeskolerne tænker kreativt på denne måde. Dét er netop vejen frem i et konkurencepræget samfund.