Lærlinge er utilfredse med mester
Mange mestre og svende er, modsat deres rygte, konfliktsky. De ved ikke, hvordan de skal tage hul på en udfordrende samtale med en ny generation af selvbevidste lærlinge
Nu viser undersøgelsen »VestLiv« fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning, at der er en anden væsentlig grund til det store frafald.
Hver femte unge, som enten er stoppet eller overvejer at stoppe på erhvervsuddannelserne, fortæller, at chefen ikke behandler dem ordentligt.
Utilfredshed med mester er en årsag til frafaldet, som er i samme størrelsesorden som de manglende praktikpladser.
For adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Claus D. Hansen som har været med til at lave undersøgelsen, kommer det som en overraskelse. Den sociale utilpassethed blandt lærlingene kan være en potentiel landmine under byggebranchen, mener han.
- Når krisen forhåbentlig har forladt landet om et par år, så kan man få problemer med at tiltrække de unge. Lige nu er det arbejdsgiverne, der står stærkest, fordi lærlingene er pressede af den store ungdomsarbejdsløshed og de alt for få praktikpladser. Men bøtten kan hurtigt vende, og hvis man ikke har fået skabt en kultur, som gør, at de unge føler sig godt behandlet, så kan det blive meget problematisk, når der igen bliver mangel på arbejdskraft, siger Claus D. Hansen.
Snak om det
“Tonen på byggepladserne er rå, men hjertelig."
“Man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade."
Sådan lyder myten om den danske byggebranche.
Det er, ifølge projektleder på EUC Sjælland Karin Parbst på tide at gøre op med den.
- I virkeligheden er mange mestre og svende meget konfliktsky og ved ikke, hvordan de skal tage hul på en udfordrende samtale. Det er et stort problem i forhold til den nye generation af lærlinge. For mange af de problemer, der opstår i dag, handler om, at man ikke får afstemt forventningerne. Man sætter sig ikke ned og snakker om det, siger Karin Parbst.
Udannelsessekretær i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening Bjarne Petersen ser det som et problem, at vi i Danmark ikke har noget krav til pædagogik i virksomheder, der påtager sig det ansvar at udlære lærlinge.
- I de lande vi i øvrigt sammenligner os med, for eksempel Tyskland, er der krav om pædagogisk efteruddannelse for at blive godkendt som uddannelsessted. På de danske erhvervsskoler er der med det nuværende taxametersystem heller ikke ressourcer til efteruddannelse. Det er et forsømt område, som man bør gør noget ved, fordi de unge i dag forventer meget mere kommunikation, siger Bjarne Petersen.
Naturlige justeringer
Også Karin Parbst mener, det er på tide, at man opprioriterer området.
- Det kunne afhjælpe meget, hvis man satte ressourcer af til, at faglæreren eller andre kompetente personer kan løse konflikter mellem de unge og arbejdspladsen. For der er for mange lærlinge – som regel et par stykker i en lidt større virksomhed – som det går skævt for.
Når det er sagt, så mener jeg ikke det her kun handler om, at man nu skal til at please de unge. De må også selv bære en del af ansvaret. For de skal naturligvis kunne tåle at blive irettesat af mester og svendene, siger Karin Parbst.
Festen er forbi
På Center for Ungdomsforskning advarer man mod bombastiske udlægninger af en hel generation af unge.
- Vi kan godt genkende billedet af en selvbevidst generation af unge, der har været vant til at få meget opmærksomhed. Men vi ser også billedet ændre sig. Det har været en fest for de unge, men nu er festen slut, og det forholder de sig til. De ser faktisk meget realistisk på deres muligheder for at lykkes, og de har hørt budskabet om, at ungdomsarbejdsløsheden er ca. dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed. Når så mange alligevel vælger at afbryde deres uddannelse, så bør det få alarmklokkerne til at ringe, siger ungdomsforsker Arnt Vestergaard Louwer, der netop er ved at lægge sidste hånd på en ph.d om erhvervsuddannelserne
Unge med en mission
Forsker på Center for Ungdomsforskning, Mette Lykke Nielsen, mener, at man bør rette søgelyset mod kvaliteten af uddannelserne.
- Mange af de unge er enormt målrettede og meget opmærksomme på, hvad der kræves af dem. Til gengæld er de også blevet mere kvalitetsbevidste. Derfor er det af afgørende betydning, at både skolerne og virksomhederne kigger på, om de leverer nok kvalitet. Det samfund nutidens unge vokser op i er anderledes end det, mestrene og svendene voksede op i. Der bliver stillet store krav til dem om at lykkes. Der hviler et pres på dem, fra politikere og andre, om at de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De bliver mødt af en erhvervsvejleder, som beder dem om at reflektere over deres visioner. Der er lagt op til, at de ligefrem skal have en mission i deres liv, siger Mette Lykke Nielsen.
Derfor er det ikke underligt, at de unge er mere reflekterede, og dermed også nogle gange mere kritiske, end tidligere generationer af unge.
- Det skal man erkende ude på byggepladserne, og komme det i møde med en god forklaring til de unge, der hvor man ikke kan leve op til deres forventninger. Og i øvrigt have fokus på det, man kan gøre noget ved: Hav en elevplan, følg den og grib ind, hvis der er tegn på mobning og chikane, siger Mette Lykke Nielsen.
