23948sdkhjf

Med skib til Stockholm

28 moduler til energioptimerede huse fragtes på fredag fra Hobro Havn til Stockholm. De 28 moduler bliver monteret som 14 ejerboliger
En eksportordre til Stockholm betyder, at der netop nu er 28 moduler under produktion hos BM Byggeindustri i Hobro.

Disse 28 moduler bliver til 14 ejerboliger, der skal monteres i udkanten af Stockholm i næste uge. Fra første spadestik til det færdige hus står klar, går det stærkt:

- Vi forventer, at de 14 boliger står klar til indflytning fem-seks uger, eftervi monterer de første moduler,sigersalgschef hos BM Byggeindustri, Mogens Madsen i en pressemeddelelse.

De 28 moduler til projektet i Stockholm bliver transporteret fra fabrikken, der er beliggende i den nordlige ende af Hobro, til Hobro Havn hvor modulerne bliver læsset på fragtskib.

Det sker tidligt fredag morgen den 17. oktober klokken 05.00 med ophold fra klokken 06.00 - 09.00, for at genere trafikken så lidt som overhovedet muligt.

Hul igennem i markedet

Hos BM Byggeindustri har man fokus på lavenergikonceptet og passivhuse, og med kernekompetencer inden for præfabrikeret modulbyggeri, både som totalentreprise, hovedentreprise og tømrerentreprise, har man fundet konceptet, der efterspørges på det internationale marked.

- Vi har for nylig for alvor fået hul igennem på eksportmarkedet, og det mener vi er et klart tegn på, at vi kvalitets- og prismæssigt kan begå os på det internationale marked. Vi fremstiller boliger industrielt, som biler på en bilfabrik, men vi gør det bæredygtigt med træ som kerneopbygning, og med fokus på energi og lave driftsudgifter for den kommende bolig, fortæller udviklingschef Claus Valsøe

Virksomheden producerer årligt 250 boliger, som er cirka 500 moduler, og alt produktion foregår på fabrikken i Hobro, hvor man har egen elementproduktion.

Elementerne sættes sammen til moduler, som så transporteres til byggepladsen, hvor de færdigmonteres som for eksempel lavenergiboliger.

Inden modulerne kører fra fabrikken er de 90 procent indvendigt færdig apteret. Det vil sige, at der er lagt gulve, færdigmalet, køkken og bad er monteret og alle tekniske installationer er klar til at blive tilsluttet. Dette betyder, at boligerne indvendigt er færdig til indflytning i løbet af få dage. Herefter pågår den udvendige færdiggørelse af facader og terrænanlæg.

Virksomhedenleverer ud over moduler til boliger også modulertil sygehuse, kontorbygninger og andre institutioner.

Ambitionen er at blive en endnu stærkere aktør på markedet for entrepriser og industrielt byggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109