23948sdkhjf

Vi kan ikke spå om fremtiden

MT Højgaards risikoprofil er strammet betydeligt som følge af turnaround, påpeger topchef Torben Biilmann
Oven på afgørelsen fra den engelske domstol om offshoreaktiviterene understreger MT Højgaards adm. koncerndirektør, Torben Biilmann, i et mailsvar til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at entreprenørkoncernens risikoprofil er strammet betydeligt efter den turnaround, som virksomheden har været igennem.

I en pressemeddelelse omtaleri en usikkerhede. Hvad dækker den over? Er det andre projekter, der kan give usikkerhed, eller et endeligt resultat af de omtalte projekter?

- Det er en standard-disclaimer i bunden af selskabsmeddelelser, som blot siger, at vi ikke kan spå om fremtiden, men afgiver vores informationer på baggrund af den viden, vi har på det pågældende tidspunkt.

Hvad er selskabets ordrebeholdning i øjeblikket? Kører den efter budget – som er hvor stort? Hvad er risikoprofilen i indeværende ordreportefølje?

- Pr. 30. juni udgjorde vores ordrebeholdning syv mia. kroner, hvoraf 3,1 mia. kroner forventes udført i 2014. Som en del af den turnaround, MT Højgaard har været igennem, har vi strammet vores risikoprofil betydeligt. Vi er derfor langt mere selektive i forhold til, hvad vi byder på, og alle sager skal igennem et kontraktråd, som sikrer at alle forhold er risikoafdækket, inden vi afgiver tilbud.

Afgørelsen tidligere på året af Robin Rigg-sagen er appelleret, men den endelige afgørelse kan ikke påvirke koncernens egenkapital yderligere negativt. Hvordan kan det være? Er det blot i indeværende år, eller kan den påvirke yderligere i næste regnskabsår?

- Vi har hensat alle pengene til afgørelsen, og de har derfor allerede påvirket vores egenkapital. Appelsagen vil tage stilling til skyldsspørgsmålet, men ikke størrelsen af en eventuel erstatning. Hvis dommeren fastholder den tidligere afgørelse, vil erstatningen derfor forblive samme beløb, men hvis en ny afgørelse går vores vej, vil det påvirke regnskabet positivt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14