Udbredt tvivl om energiproduktion
Ny rapport fra Bygherreforeningen og Teknologisk Institut beskriver usikkerhed i byggebranchen på området for energiproduktion- og forsyning
En ny rapport afspejler frustrationerne hos en række repræsentanter for byggeriet, hvor tvivl om især fremtidens energiproduktion og den nødvendige politiske vilje til samarbejde med branchen skinner igennem.
Omstilling af produktionen og forsyningen af energi til vores bygninger er ellers i fuld gang - for at nå regeringens ambitiøse mål om dansk CO2-neutralitet i år 2035 - men tvivl om lovgivning, incitamenter og samarbejde medfører en lang række problemstillinger, viser rapporten “Vedvarende energiløsninger til eksisterende bygninger", fra Bygherreforeningen og Teknologisk Institut.
- Lige nu er der flere spørgsmål end svar, siger projektchef i Bygherreforeningen, Graves Simonsen.
Den politiske og strategiske lovgivning om fremtidens energiproduktion og –forsyning halter, konkluderer rapporten, der påpeger tvivl og usikkerhed hos bygningsejere, rådgivere og leverandører om, hvorvidt der skal satses på kollektiv energiproduktion eller på produktion tæt på forbruget.
- Bygherrerne vil gerne tage et samfundsansvar og være med til at sørge for, at bygningsmassen bidrager til et bedre klima og en fremtidssikret forsyning, men lige nu er der flere spørgsmål end svar på, hvordan den danske energiforsyning skal forme sig fremover. Det dæmper investeringslysten blandt bygningsejerne og deres forventninger til en hurtig omstilling, mener Graves Simonsen.
Udfasning
Vedvarende energiløsninger er afgørende for, at de fossile brændstoffer kan udfases, men kun omkring en tredjedel af bygningsejerne bliver dagligt konfronteret med selv at skulle skaffe energi til opvarmning – resten af bygningerne opvarmes med fjernvarme. Det giver en differentiering i, hvor stort incitamentet er til at omlægge energiproduktionen. Og hertil kan lægges, at det komplicerer det fremtidige marked for energiløsninger og bygningsejernes investeringer.
Bedre samarbejde
En anden af konklusionerne er, at omstillingen til regeringens mål om CO2-neutralitet i 2035 kræver langt mere og bedre samarbejde mellem de involverede parter, hvis der skal skabes arkitektonisk, teknisk og driftsmæssig kvalitet inden for en fornuftig økonomi.
- Målet om CO2-neutralitet giver energi- og byggesektoren en række udfordringer, der skal løses i et samspil med klima- og energipolitik. Vi kan som branche tilvejebringe de vedvarende energikilder og udvikle tekniske løsninger, men vi er nødt til at have mere konkret politisk hjælp, siger Graves Simonsen, der understreger, at det er særligt nødvendigt, fordi to brancher nu for alvor skal arbejde tæt sammen.
- Denne del af energi- og bygningssektoren har ikke tradition for samarbejde, og derfor er det en kompleks proces. Energi er et funktionelt og driftssikkert forbrugsgode, og noget man som bygningsejer normalt forholder sig mere økonomisk end teknisk driftsmæssigt til. Men med vedvarende energiproduktion sker der en omstilling, som bygningsejernes er nødt til at forholde sig til i form af en række afgørende valg, når der skal investeres i nye eller udvikles eksisterende bygninger, siger han.
Forskelligt fokus
Rapporten bygger blandt andet på samtaler med repræsentanter fra byggeriets parter.
Hvor arkitekterne har meget fokus på de arkitektoniske konsekvenser af de synlige løsninger som solceller, solpaneler og udvendige dele af varmepumper, er ingeniørerne og leverandørerne mere optagede af, hvordan de bedst rådgiver deres bygherrer og kunder i de tekniske og konstruktionsmæssige løsninger, og hvordan man opnår de nødvendige energirammekrav.
- Forståeligt nok fokuserer hver part på det, som ligger inden for deres kernekompetencer. Imidlertid viser vores undersøgelser, at der mangler objektiv rådgivning inden for økonomi, som er det, der optager bygningsejerne mest, siger Peter Holm Ishøy, centerchef på Teknologisk Institut, og fortsætter:
Også Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, efterlyser et mere målrettet politisk arbejde.
- Vi har midlerne og teknologierne til at blive langt mere energieffektive, men vi mangler, at politikerne stiller mere klare mål for, hvor meget vi skal nedsætte vores energiforbrug i de eksisterende bygninger. I diskussionen mangler vi at tale om, hvordan vi gør en energireduktion rigtig effektiv. Derfor er min appel til politikerne, at målene for energieffektivisering kommer i fokus, siger Michael H. Nielsen.
