Rustrødmotorvejen" tager form
Rustrøde vej-vægge gennem Silkeborg bliver mere markante end navnet på vejen
I virkeligheden burde den ømme tå, strækningen igennem Silkeborg, måske navnemæssigt være det jyske svar på Hillerødmotorvejen: Rustrødmotorvejen. I hvert fald er der ingen tvivl hos manden med det overordnede ansvar for motorvejsbyggeriet, projektleder Carsten Sandgaard hos Vejdirektoratet:
- Nogle vil kunne lide det. Andre vil ikke. Men det bliver markant. Det er det tredje motorvejsprojekt, jeg er med til. Jeg har ikke tidligere været med til noget lignende. Som trafikant vil man opleve stykket igennem Silkeborg som anderledes, flot og spændende. Og ingen skal være i tvivl om, at vi er stolte over "vores vej". Det er et meget specielt stykke vej, vi er med til at lave, siger Carsten Sandgaard.
Solid befæstigelse
Spunsmotorvejen bliver et tilsyneladende umanerligt langt stykke motorvej med kilometervis af rustrøde spunsvægge. I virkeligheden er der "kun" tale om cirka 2,5 kilometer. Men det er altså også ganske meget motorvej at forsyne med høje vægge, der fæstnes med jordankre, som bores 18 meter ind i jorden langs udgravningen til motorvejen.
- Vi borer 18 meter ind og forsyner efterfølgende hullet med plastrør med stærke wirer. Derefter pumper vi tynd beton ind. De sidste 10 meter af plastrørene er forsynet med huller, så betonen kan flyde ud. Der er stå stort tryk på spunspladerne, at hvis vi fjerner to jordankre ved siden af hinanden, så begynder spunsen at bøje, forklarer Carsten Sandgaard.
Hele det nye motorvejsstykke ved Silkeborg består af to dele. Strækningen mellem Hårup og Låsby skal være klar til åbning i 2015, mens der åbnes for trafikken på Funder-Hårup strækningen i 2016.
Låg på 300 meter
Det er strækningen ved erhvervsområdet i Silkeborg, der puttes ned i en udgravet rende med lodrette sider. Simpelthen for at vejen skal fylde mindst muligt i byen. Det projekt har kaldt på vibrering af de i alt fem kilometer spunsvæg – 2,5 kilometer på hver side af den kommende motorvej. De største af spunspladerne er vibreret 10 meter ned.
- Spunsen svejses indtil en meter under den fremtidige vej for at sikre, at den bliver vandtæt. På 300 meter af strækningen lægger vi låg på, så der bliver tale om en overdækket strækningen, hvor bilisterne altså kommer til at køre i en tunnel. Det betyder, at der kan laves et rekreativt område oven på motorvejen, fortæller projektleder Carsten Sandgaard.
Det gigantiske låg bæres af betonpæle, som hvis der var tale om en bro.
Inspireret i Holland
Inspirationen til at lade trafikken rulle mellem store, rustrøde flader er hentet i Holland.
- Vi tog en tur til Amsterdam, hvor der er en tilsvarende nedgravet motorvej med betonvægge. De er blevet sorte over tid, og det ser ikke kønt ud. Efter Amsterdam tog jeg og arkitekten en tur til Eindhoven og så på ubehandlede spunsvægge. Det fungerede meget bedre. Vi har vurderet, at hvis vi skal have lang levetid også æstetisk, så skal vi ikke lave væggene i beton. Derfor bruger vi spuns med levetid på mindst 100 år, siger Carsten Sandgaard.
Arkitektonisk er der også indbygget andre spændende facetter i vejstykket ved Silkeborg. Fra Funder til Låsby bygges ikke færre end 35 broer. Syv af dem ligger på strækningen ind gennem byen.
Rækværkerne over broer og langs med motorvejen kapsles ind i lukkede kassetter. På siden mod vejen forskydes kassetterne en anelse i forhold til hinanden, og når bilisterne kommer futtende med 110 km/t, vil de opleve hele strækningen af rækværk bølge en anelse.
Også til understøtningen af broerne på by-stykket er der valgt en lidt anderledes udformning end sædvanligt. Understøtningen er ikke blot en standard-søjle, men har form som en skive, så bilerne nærmest glider ind under broerne.
