Rådgivere presset af sikkerhedsstillelse
Krav til rådgivere om sikkerhedsstillelse er urimelige, mener Danske Ark. Bygherreforeningen opfordrer til nøje at vurdere nødvendigheden af kravene
- Kravet kan være faretruende for en rådgivervirksomheds likviditet og dermed eksistens. Men vi oplever igen en stigende tendens til, at bygherrer kræver sikkerhedsstillelse for rådgiverydelser. Kravet forekommer ofte at være mere politisk betinget end sagligt, siger Pia Wiberg, konstitueret direktør hos Danske Ark.
Det har i mange år været normalt, at bygherrerne stiller krav om, at entreprenørerne skal stille en garanti på 15 procent af entreprisesummen. Kravet giver god mening, fordi en entreprenør normalt ikke kan forsikre sig ud af eventuelle fejl og mangler. Samtidig skal entreprenøren foretage forholdsvis store investeringer i forbindelse med udførelsen, hvilket gør bygherren sårbar overfor konkurs, skriver Danske Arks konstituerede direktør på hjemmesiden.
Giver ikke mening
Samme hensyn gør sig imidlertid ikke gældende overfor en rådgiver, mener hun.
- En rådgiver leverer planlægning i form af brugerinvolvering, skitsering, projektering og udbud. Man kan således ikke sammenligne rådgiverens ydelser med entreprenørens, og det savner mening at stille det samme krav om sikkerhedsstillelse.
Hun tilføjer:
- Selv bankerne, som lever af at stille sikkerhed, forstår ikke behovet for kravet om sikkerhedsstillelse. Bankerne skal foretage en dybdegående kreditvurdering ved hver enkelt garanstillelse. I de tilfælde, hvor bankerne vælger at stille sikkerhed for en arkitekt, er prisen for sikkerhedsstillelsen så høj, at ingen rådgivere har mulighed for at lægge udgiften oveni vederlaget.
Pia Wiberg frygter for selv veldrevne arkitektvirksomheder, hvis ikke udviklingen bremses:
“Ofte er det virksomhedens kassekredit, der låses, og (..) arkitektvirksomhedens likviditet belastes. Vi oplever således, at veldrevne, solide virksomheder må takke nej til opgaver, som de på enhver måde har kapacitet til at løse; ganske enkelt, fordi der ikke er flere aktiver at stille til sikkerhed. I andre sager har arkitekten måttet overdrage totalrådgiverrollen til for eksempel ingeniøren, fordi der ikke var mere plads i kassekreditten. Kravet om sikkerhed begrænser derfor virksomhedernes konkurrenceevne, og det kan næppe være i bygherrernes interesse," skriver hun på danskeark.dk.
Aktuelt i svære sager
Licitationen - Byggeriets Dagblad har talt med direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, som mener, at kravene om sikkerhedsstillelse ikke er så omfattende, som Danske Ark giver udtryk for.
- Men jeg kan godt følge arkitekternes argumentation. For det er en dyr måde at sikre sig mod noget, der sjældent er et problem, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Men ind i mellem er der faktisk brug for den ekstra sikkerhed, hvis man er i tvivl om, hvorvidt en rådgiver er økonomisk solid i forhold til at komme igennem projekteringsforløbet, eller hvis projekter er med en organisering, så arkitektens design overlapper med andre leverandørers ydelser. Vi har set komplekse sager med fire-fem involverede, hvor det for bygherren blev uklart, hvem der havde ansvaret for ydelserne, påpeger Henrik Bang.
Han finder det rimeligt, at bygherren reagerer på projektmateriale, som ikke er fyldestgørende, men giver Danske Ark ret i, at det i mange tilfælde er unødvendigt at kræve sikkerhedsstillelse, idet forsikringsordningerne i langt de fleste tilfælde gør sikkerhedsstillelsen overflødig.
- Så min opfordring til bygherren er kun at kræve sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor der er klare behov, men jeg oplever ikke blandt vores medlemmer, at det bliver krævet i det omfang, som Danske Arks indlæg kan give indtryk af, siger Henrik Bang.
