Bæredygtig køling på Langelinie
Grundvandskøling skal sikre nyt erhvervsbyggeri op til 80 procents besparelse i CO2 og strømudgifter til drift af køleanlæg
Samtidig er der valgt en unik løsning for etableringen af anlægget, hvor saltvand oppumpes fra dybereliggende kalklag, anvendes til køling og efterfølgende ledes ud i havnen - hvilket i den konkrete kontekst har vist sig både teknisk, økonomisk og miljømæssigt som den bedste løsning.
Boringerne er 115 meter dybe og tager primært vandet fra vandførende kalklag 90-115 meter under terræn. Der er etableret fire dybe boringer, men ved den almindelige drift ventes det kun, at der skal anvendes to-tre boringer, således at der til stadighed er en reservekapacitet i systemet.
Stort energiforbrug
Grundvandsløsningen betyder, at der ved et forventet årligt vandbehov på 180.000 kbm/år, kan regnes med et elforbrug på cirka 55.000 kWh/år, mod et elforbrug ved en tilsvarende traditionel køling, der ville blive fire-fem gange så stor. Der forventes således en CO-besparelse på 75-80 procent samt en tilsvarende besparelse i driftsudgifterne til strøm.
- I vores indledende vurdering af mulige kølekoncepter sammenlignede vi muligheden for henholdsvis “traditionel" køling og havvandskøling op imod en løsning med grundvandskøling: Traditionel køling har et relativt stort energiforbrug og er derfor langt fra bæredygtigt og er tillige dyrt i drift. Havvandskøling ville være det mest naturlige valg grundet husets placering nær havet, men om sommeren, hvor behovet for såkaldt komfortkøling er størst, er havvandet relativt varmt, hvorimod grundvandet har en konstant temperatur på 10-11 grader celsius – og derfor har et væsentligt større kølepotentiale i sommerperioden, siger Jan Stæhr, der er markedschef i Cowis vand- og miljødivision.
Skræddersyet løsning
Cowi kikkede tidligt i processen på forskellige koncepter for den konkrete etablering af grundvandskøleanlægget. Normalt er der krav om 100 procents reinfiltration.
Det vil sige, at samme mængde grundvand, der pumpes op, skal pumpes tilbage igen i grundvandsmagasinet – dels for at undgå en uønsket "sænkning" af grundvandsstanden, og dels for at sikre balancen i grundvandsressourcerne.
I dette konkrete tilfælde viste en anden løsning sig dog mulig og mere hensigtsmæssig.
- De boringer, der skal etableres ved henholdsvis oppumpning og tilbageførsel af vandet, skal have en stor afstand mellem hinanden – ellers er der risiko for, at det opvarmede vand, der ledes tilbage i grundvandsmagasinet til det kolde vand, kortslutter systemet. Dette ville blive en stor udfordring ved Pakhusets forholdsvist begrænsede udenomsarealer på Langelinie. Alternativt skal oppumpning og tilbageførsel af henholdsvis koldt og varmt vand ske til forskellige lag, siger Jan Stæhr.
Vandførende lag
Forundersøgelserne viste, at der lokalt var vandførende lag, som var velegnet til formålet, og at vandet kunne oppumpes bæredygtigt uden at reducere grundvandsressourcen.
Undersøgelserne bekræftede således, at grundvandet i området består af saltvand, og der vil blive en balance imellem den vandmængde, der pumpes op, og det grundvand, der lokalt skabes via lækage til overliggende lag. Når der pumpes fra boringerne, vil der derfor kun forekomme begrænsede sænkninger dybt i grundvandsmagasinet lokalt under havnen, indtil ovennævnte balance er etableret, ligesom der ikke vil forekomme terrænnære påvirkninger. Derfor har det i dette tilfælde kunnet lade sig gøre at lede vandet tilbage til havnen.
Bæredygtigt fyrtårn
Den bæredygtige løsning for køling af Pakhuset er et led i ATP Ejendommes målsætning om at skabe et hus, der fra A til Z tager hensyn til klimaet og øvrige forhold af betydning for miljøet samtidig med, at driften af huset er økonomisk rentabel.
Huset står klar til at tage imod de første lejere i starten af 2015.
