23948sdkhjf

Bæredygtigt byggeri er en god forretning

NCC Danmark oplever stigende efterspørgsel efter bæredygtig bygningsrenovering
Det er på alle måder en god ide at bygge bæredygtigt. Det sparer energi, det sparer på den fremtidige drift, og det giver bedre indeklima og større trivsel. Det er også en god forretning for de entreprenører, der er i stand til at levere de bæredygtige løsninger.

Det viser således regnskabet for første kvartal for NCC Danmark, der med en ordrebeholdning på knap 5,4 mia. kroner har den største ordrebeholdning, siden krisen satte ind i 2007.

Resultatet vidner blandt andet om øget efterspørgsel på bæredygtige bygninger.

- Det er flere former for kunder, der efterspørger bæredygtige løsninger - både når det handler om den efterfølgende drift, og mens vi bygger. Det kan både være almene boligforeninger, det kan være det offentlige, og det kan bestemt også være private virksomheder, der ser fordele ved at energirenovere og fremtidssikre deres ejendomme, Kunderne ønsker at nedbringe energiforbruget og samtidig gøre bygningerne fleksible og moderne. siger Klaus Kaae, der er adm. direktør i NCC Construction.

- Der er samlet set tale om et kæmpe marked, som vi har haft skærpet fokus på i hele koncernen de seneste år. Vi kan trække på en række kompetencer og udveksle erfaringer om gode løsninger inden for koncernen. Det er et marked, som blot vil vokse de kommende år, hvis samfundet skal nå de ambitiøse mål om nedbringelse af CO2-udslip, siger Klaus Kaae.

Almene milliarder

Ikke mindst renoveres tusindvis af almene boliger, der er opført i 1960’erne og 70’erne. Det er massiv støtte fra Landsbyggefonden, der gør det muligt at gennemføre gennemgribende renoveringer.

Klaus Kaae oplyser, at NCC Construction har en række store kontrakter med almene boligforeninger flere steder i landet. Der er primært fokus på gennem facadeisolering at nedsætte energiforbruget og at opgradere boligerne indvendigt.

Garanti for besparelse

NCC Construction arbejder desuden sammen med offentlige bygherrer om såkaldte esco-projekter, hvor man eksempelvis scanner bygningerne og kommer med forslag til, hvad man med fordel kan gøre ved bygningerne og hvilke energibesparelser, der kan opnås ved forskellige løsninger.

Kunden bestemmer selv hvor omfattende renoveringerne skal være og dermed også hvor lang tilbagebetalingstiden skal være.

- Vi giver så garanti for den skitserede besparelser på energi. Konceptet er videreudviklet til også at omfatte private virksomheder og ejendomsejere, hvor vi energiscreener bygningerne og kommer med forslag til løsninger på, hvordan man kan gøre bygningerne bæredygtige. Der kan være tale om lavthængende frugter, som er lette at plukke og som hurtigt kan betales tilbage, og også renoveringer i den større skala.

- Vi oplever generelt en større interesse for at bo bæredygtigt. Mange virksomheder ønsker et image om at være bæredygtig og ikke rutte med de sparsomme ressourcer. Samtidig er der en erkendelse af, at ejendomme, der ikke lever op til moderne standarder for fleksibilitet og bæredygtighed, taber i værdi og kan være svære at leje ud - ikke mindst hvis de ikke ligger omkring de store byer, siger Klaus Kaae.

Omsætningen i første kvartal i NCC Danmark lød på 891 mio. kroner - nøjagtigt det samme som i første kvartal 2013.

Driftsresultatet i kvartalet er forbedret med 12 mio. kroner til minus 71 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11