23948sdkhjf

Danskerne dumper veje og bygninger

Knap hver anden dansker mener, at de kommunale veje, bygninger og kloakker er utidssvarende. Anlægsloft kan dog stå i vejen for, at de nødvendige investeringer bliver foretaget, mener KL
Hvis borgerne havde en smiley-ordning til at bedømme de kommunale veje og bygninger med, så ville mundvigene vende nedad.

Således mener knap hver anden dansker, at de kommunale bygninger og anlæg generelt er utidssvarende.

Det viser en ny måling, som YouGov har foretaget for KL’s nyhedsbrev Momentum. Blot 42 procent mener, at de er tidssvarende, mens ni procent af de adspurgte ikke har taget stilling. I alt har 1.006 danskere i alderen 18-74 deltaget i undersøgelsen.

Det er vejene, der får den dårligste bedømmelse. Hele 56 procent finder dem utidssvarende, mens 37 procent anser kloakkerne for utidssvarende.

Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg, Martin Damm (V), erkender, at kommunerne har et årelangt efterslæb på vedligeholdelsen af bygninger og veje.

- KL fik i 2009 udarbejdet en analyse, som gennemgik behovet for nybyggeri og vedligeholdelse på alle de kommunale områder. Den viste desværre et betydeligt efterslæb og behov for investeringer, og selv om vi faktisk i de seneste år har fået hævet niveauet for anlægsinvesteringer, har det slet ikke været nok til at indhente efterslæbet, siger Martin Damm til Momentum.

Loft over investeringer

I de seneste offentliggjorte regnskaber for 2012 brugte kommunerne 19,7 mia. kroner på anlægsinvesteringer.

Men som følge af økonomiaftalen med regeringen skal de i 2014 holde sig under 18,1 mia. kroner, og finansminister Bjarne Corydon (S) har bebudet, at kommunerne skal skrue yderligere ned for anlægsinvesteringerne i de kommende år.

Ved de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2015 vil Martin Damm derfor arbejde for at undgå et loft over de kommunale anlægsinvesteringer.

- Kommunerne bør have lov at investere i nybyggeri og vedligeholdelse i det omfang, som hver enkelt kommune nu finder passende og har råd til, siger Martin Damm, der understreger, at samfundsøkonomien godt kan tåle, at der kommer lidt mere tryk på kedlerne, siger han.

Trafiksikkerheden

Det undrer ikke Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), at danskerne generelt er utilfredse med de kommunale veje og bygninger.

- De kommunale veje udgør 95 procent af det danske vejnet, og det er et stort problem for samfundet, at de i dag er kraftigt præget af mange års lappeløsninger og mangel på vedligehold. Kommunernes investering i vejvedligehold er faldet med 10-15 procent siden 2007, hvor de overtog amternes veje ved kommunesammenlægningen. Vi ved fra FRI’s State of The Nation rapport – men også fra kommunerne selv – at kommunernes veje er meget forsømte. Dårlige veje går ud over trafiksikkerheden og efterlader Danmark med en utilstrækkelig robusthed af den samlede vejinfrastruktur. Og det på trods af store investeringer i det statslige vejnet, siger FRI’s direktør, Henrik Garver.

Besparelser koster

Rådgiverfirmaet Cowi har i en ny rapport beregnet sig frem til, at når kommunerne vælger at spare en mio. kroner årligt på vejvedligeholdelse, så koster det samfundet over fem mio. kroner.

- I denne sammenhæng er én krone sparet ikke lig med én krone tjent. Tværtimod. Veje, der ikke bliver vedligeholdt eller fornyet, koster både trafiksikkerhed og kørekomfort – bilister må køre langsommere på hullede veje og risikoen for ulykker øges, hvis vejunderlaget ikke er optimalt. Jo længere kommunerne venter med at reparere vejene, des dyrere bliver det. En vej består af mere end blot det øverste lag asfalt. Det underliggende bærelag skal for eksempel sikre mod nedsivende vand, og går der først hul på det, kan det blive en bekostelig affære at udbedre skaderne, siger Henrik Garver.

Læs også dagens leder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093