Sløje signaler rammer hver tredje på landet
Hver tredje i landområderne oplever dårlig mobildækning, viser undersøgelse. Det rammer også virksomhederne og går ud over omsætningen, mener Dansk Håndværk
Afhængig af mobilen
Udbygning i sneglefart
Farvel til landet
Opkald, der bliver afbrudt og problemer med at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende af røret. Der er stadig store problemer med signalerne i Danmarks landdistrikter. En ny YouGov-undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) har fået lavet, viser, at hver tredje borger i landområder har problemer med mobildækningen. Undersøgelsen er foretaget blandt 2.527 danskere over 19 år, som har en mobiltelefon. 29 procent af borgerne i landområder svarer desuden, at de i løbet af den seneste måned har oplevet ikke at kunne gennemføre en vigtig telefonsamtale på grund af for svag eller manglende mobildækning. Mobilproblemerne er ikke isoleret til borgerne i landdistrikterne. Også virksomhederne melder om dårlig dækning, og det kan i sidste ende koste på bundlinjen, mener Morten Frihagen, der er direktør i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk. - Vi kan nikke genkendende til det billede, som undersøgelsen tegner. De små håndværksvirksomheder er afhængige af mobiltelefonen, der er en vigtig adgang til kunderne. En dårlig mobildækning hindrer, at man kan skabe en moderne virksomhed, siger han. Morten Frihagen undrer sig over, at en så kendt problemstilling skal tage så lang tid at løse. - Man har i mange år været opmærksom på problemerne med mobil- og bredbåndsdækningen og derfor burde man fra politisk hold have lavet en plan for, hvordan man vil løse det, allerede da man blev opmærksom på problemet, siger han. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik i slutningen af februar en vækstplan for digitalisering i Danmark. Vækstplanen indeholder 17 initiativer, der skal styrke mobil- og bredbåndsdækningen. Den har som hovedmål, at alle danskere i 2020 skal have en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s og en uploadhastighed på mindst 30 Mbit/s. Indsatsen omfatter blandt andet frigivelsen af et nyt sendebånd til mobilt bredbånd, en opfordring til teleselskaberne om at benytte hinandens net og nye muligheder for kommunerne. Men det er ikke hurtigt nok, mener direktør i KL, Jane Wiis. - Vores bekymring går på, at mange af initiativerne er rigtige, men at der går adskillige år, før de får effekt. Det er slet ikke til at forstå, at man i dagens Danmark skal ud i det fjerneste hjørne af marken for at fange en rimelig mobilforbindelse. Vi opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt sætte gang i de initiativer, der kan bidrage til at løse problemerne. Vi synes for eksempel, at der skal være fri roaming, så borgerne i områder med dækningsproblemer får ret til at bruge det net, der har bedst dækning, siger hun. Jane Wiis frygter, at det i sidste ende kan få den konsekvens at virksomheder forlader landdistriktet. - Den yderste konsekvens er jo, at virksomhederne vælger at flytte deres virksomhed et andet sted hen og at nye potentielle virksomheder helt afstår fra at vælge nogle områder til, selvom de på alle andre områder er attraktive, siger hun.