Byggevirksomhederne arbejder sig længere og længere væk fra krisen. Det må være konklusionen på et fortsat faldende antal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der bukker under og erklæres konkurs.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort, at 32 byggevirksomheder blev offer for en konkurs i februar. Det er ganske vist fire flere end i februar 2014, men sammenlignes de seneste tre måneder med de tilsvarende måneder året før, er der tale om et fald på 13 procent fra 125 til 109 konkurser.