Flere danske virksomheder har øjensynligt særdeles svært ved at skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft. En ny undersøgelse fra Rambøll og Dansk Arbejdsgiverforening viser således, at hver sjette virksomhed herhjemme har besat en stilling med udenlandsk arbejdskraft inden for det seneste halve år. Og halvdelen af dem har gjort det, fordi de ikke har kunnet finde kvalificeret dansk arbejdskraft.