Bebyggelsen Morbærhaven i det nordlige Albertslund skal igennem en omfattende renovering.
Renoveringen udbydes i hovedentreprise og består af udskiftning af eternittage på samtlige 1.063 boliger, fire centre og 91 cykelskure.
Hertil kommer blandt andet udskiftning af tagrender og nedløb, etablering af et nyt decentralt ventilationsanlæg, isolering af fundamenter, fjernelse af asbestholdige baldakiner, nye lofter i entré og badeværelser, nedlæggelse af syv lukkede opgange, forbedring af terrænbelægninger og udførelse af solceller på en eksisterende garagebygning.