Da Jacob Jelsing og hans hustru Camilla Zacho besluttede at omdanne Maglehøjgård til deres kommende hjem, var ambitionen at bevare så meget som muligt af den gamle gård.
Begge er biologer og havde tidligere oplevet, hvordan brugbare materialer blev kasseret under en sommerhusrenovering. Denne gang ville de gøre det anderledes.
Sammen med arkitekterne fra Lendager blev der udviklet et projekt, hvor gårdens eksisterende konstruktioner og materialer skulle danne grundlaget for de nye boliger.
Men ikke alt kunne reddes. Det gamle hovedhus var i så dårlig stand, at det måtte rives ned. Til gengæld blev brugbare materialer samlet op og genanvendt i de øvrige bygninger.
Materialerne var billige – timerne dyre
På gården er gamle betongulve skåret op til nye fliser, sporvognsskinner genanvendt til rækværk, og vandtrug fra kostalden får nyt liv som udendørs belysning.
Men arbejdet har også været dyrere end forventet.
Jacob Jelsing lægger ikke skjul på, at budgettet er overskredet. Mange arbejdstimer er gået med undersøgelser, forsøg og udvikling af løsninger, som ikke fandtes færdige på markedet.
Til gengæld har erfaringerne overrasket ham.
– De løsninger, vi er kommet frem til, er faktisk ofte ret fine økonomisk, fortæller Jacob Jelsing.
Hans vurdering er, at flere af løsningerne kan konkurrere med andre kvalitetsprodukter, hvis man ikke skal betale for udviklingsarbejdet igen.
Brandkrav og dokumentation skaber barrierer
Projektet har også synliggjort udfordringerne ved at kombinere gamle konstruktioner med biobaserede materialer.
Særligt brandkrav, konstruktionskrav og dokumentation af nye produkter har krævet ekstra arbejde. Flere løsninger har måttet tilpasses, og eksisterende konstruktioner har skullet forstærkes.
Jacob efterlyser derfor bedre økonomiske incitamenter til genbrug. Han oplever, at nye materialer ofte er billige, mens bevaring kræver mange arbejdstimer.
Erfaringerne skal videre
Bygherren er samtidig blevet mere kritisk over for sine egne valg. Familien flytter fra omkring 100 til 400 kvadratmeter bolig, og selv om han forventer et lavt klimaaftryk pr. kvadratmeter, erkender han, at det samlede areal er større end nødvendigt.
For Jacob handler Maglehøjgård derfor ikke længere kun om at skabe et hjem. Målet er også at få erfaringerne ud i byggebranchen, så andre kan anvende løsningerne hurtigere, lettere og billigere.