Renovering og transformation var længe et nicheområde for de bevaringsværdige bygninger, men det billede har ændret sig, efter at klimaregnestykket for nedrivning og nybyggeri er kommet på bordet. Når en bygning rives ned, går de ressourcer og den CO2, der allerede er brugt på den, tabt – og et nyt byggeri starter med en stor udledning fra materialer og opførelse.
Thomas Waras Brogren, projektchef i Realdania, har fulgt udviklingen tæt. Han er arkitekt med speciale i renovering og transformation, har arbejdet som projekterings- og byggeleder og har stået i spidsen for vidensprojekterne Klimadata for renovering og Bygningskultur og Klima.
“Den klimamæssige fordel ved renovering er indlysende, især med de eksisterende emissionsfaktorer – altså tallet for hvor klimavenlige vi i Danmark forventer, at vores opvarmning bliver i fremtiden. Hele byggesektoren er nødt til at forholde sig til klimaregnskabet, og her er renovering generelt det mest attraktive valg. Det stiller dog nye krav til både metoder og kompetencer, hvis det skal implementeres ordentligt og blive til et decideret forretningsområde,” siger han.
Renovering giver en anden identitet og flere muligheder
Værktøjer som livscyklusanalyser (LCA) og deres referencedata er udviklet til nybyggeri og passer dårligt på renoveringer. Derfor har Realdania måttet udvikle egne metoder til at måle klimaeffekten.
“Klimaet er dog sjældent den eneste grund til at bevare. I mange tilfælde kan man få noget, man ellers ikke kan få. Ældre bygninger er typisk robuste og kan tåle at blive bygget videre på, mens et helt optimeret nybyggeri sjældent er fleksibelt. Det gamle hus kan bogstaveligt talt give højere til loftet og en helt anden identitet og kultur,” siger Thomas Waras Brogren.
Det største potentiale ligger faktisk ofte i de bygninger, der ikke umiddelbart ser bevaringsværdige ud.
Thomas Waras Brogren, projektchef i Realdania
Han peger på Slagteribygningen på Faaborg Havn som et godt eksempel. Her er 6.500 m² industribygning ved at blive transformeret til et kulturelt samlingssted.
“Jo nyere bygningerne er, jo mindre forestiller folk sig, at det giver mening at bevare dem. Men det største potentiale ligger faktisk ofte i de bygninger, der ikke umiddelbart ser bevaringsværdige ud,” forklarer Thomas Waras Brogren.
Kræver teknisk forståelse og godt samarbejde
En af udfordringerne ved at renovere er, at man står med en anden risikoprofil end ved nybyggeri Det kræver et andet niveau af teknisk forståelse, for man er nødt til at undersøge fundamentets og bygningens tilstand grundigt, før projektet låses.
“Det er altid nemmere at købe et nyt hus, for det er håndterbart og genkendeligt for alle parter, og et nybyggeri har en konceptfase, hvor man udvikler det tekniske undervejs. En eksisterende bygning er mere byggeteknisk krævende fra dag ét, så man kan ikke blive på konceptplan. Det kræver en bred analyse, hvor man opvejer risici og udfordringer, og det kan også godt medføre nye ansvarsområder og samarbejdsformer. Til gengæld kan man bygge videre på historien og få et helt andet byggeri,” siger Thomas Waras Brogren.
Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at bygge livskvalitet ved at støtte projekter, hvor steder og fysiske rammer kan bidrage til en positiv udvikling af samfundet. Det kan f.eks. være projekter inden for byudvikling, byggeri og rammer for fællesskaber. Foreningen har siden år 2000 støttet mere end 5.500 projekter og uddelt op mod 25 mia. kr. i støtte.
Se mere på www.realdania.dk