Rådgiverkoncernen Cowi har fået til opgave at undersøge miljø- og driftsforholdene på fire kommunale lossepladser i Ukraine og anbefale forbedringer og investeringer.
Det oplyser Cowi i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen gennemføres sammen med det ukrainske Institute of Engineering Ecology og omfatter blandt andet håndtering af lossepladsgas og nedsivningsvand samt brandforebyggelse.