Nordea-fonden støtter etableringen af en 32 hektar stor Folkepark i Taastrup med 24 mio. kr. Dermed er finansieringen af anlægsprojektet nu på plads.
Det oplyser Høje-Taastrup Kommune i en pressemeddelelse.
Parken har en estimeret anlægssum på 70,49 mio. kr., som finansieres af kommunen, Nordea-fonden og HTK Forsyning med cirka en tredjedel hver.