Vi investerer i at beskytte vores kyster, og samtidig kæmper havnaturen med iltsvind, tab af levesteder og tilbagegang for arter som torsken.
Men når vi bygger nye diger, moler, bølgebrydere og havneanlæg, har vi faktisk også mulighed for at løse det andet problem.
AnnonceSpørgsmålet er derfor: Skal milliarderne kun beskytte kysten, eller skal de også bidrage til at genoprette havnaturen? Tanken bag SVM-regeringens Klimatilpasningsplan 2, som udspillet hedder, er p.t. kun det første.
Dokumenterbar naturværdi
Anlægsprojekter vurderes primært på teknisk funktion, anlægsøkonomi og levetid. Det er naturligvis vigtigt. Men når nye konstruktioner placeres i havet, påvirker de samtidig de økosystemer, de bliver en del af.
Derfor bør man også spørge, om anlæggene kan skabe dokumenterbar naturværdi.
Det er faktisk muligt at levere i dag. Internationalt arbejder havne, myndigheder og rådgivere i stigende grad med at samtænke kystsikring og marin biodiversitet. Verdensbanken har for nylig fremhævet naturbaserede og naturinkluderende løsninger som en vigtig del af fremtidens havne- og kystinfrastruktur.
AnnonceI Danmark er udviklingen også i gang, f.eks. med projektet i Esbjerg Havn, hvor ECOncretes naturinkluderende betonblokke testes som del af havnens nye kystsikring. Man kan sagtens bygge robuste, tekniske konstruktioner, samtidig med at man får naturværdi ud af de nye anlæg.
Systematiske undersøgelser afgørende
Der findes allerede løsninger, som kan skabe flere levesteder for muslinger, østers, alger og andre marine organismer på kystnære konstruktioner. Men effekten afhænger af lokale forhold som strøm, vandkvalitet, eksisterende habitater og de arter, man ønsker at understøtte. Derfor er systematiske undersøgelser og dokumentation afgørende, både før og efter projektet.
AnnonceMiljøvurderinger fokuserer traditionelt på skadevirkninger, men i dag er det også muligt at undersøge, om et anlæg aktivt kan bidrage positivt til naturen. DHI arbejder blandt andet med HALO-effekten (sammenhængsmodellering), hvor man undersøger, hvordan liv på en marin konstruktion kan sprede sig og skabe værdi i et større område. Man kan således både vurdere potentialet før anlægget etableres, og senere måle, om der faktisk er skabt mere liv i området.
Flere tidlige analyser
Vi foreslår, at større kyst- og havneprojekter fremover får krav om at dokumentere deres naturværdi på linje med deres tekniske funktion. Samfundet bør vide, om vores investeringer i havet bidrager til eller modarbejder de naturmål, Danmark har forpligtet sig til.
AnnonceJa, det kan gøre nogle projekter mere komplekse. Det kan kræve flere analyser tidligt i processen.
Men meromkostningen ved at fremme biodiversitet vil i mange tilfælde være marginal set i forhold til den samlede anlægssum, hvis den tænkes ind fra begyndelsen. Alternativet er, at vi investerer milliarder i anlæg, der skal stå i 50 til 100 år uden at vide, om de samtidig kunne have bidraget til at genoprette livet under overfladen.
Torsken er en god illustration: Ingen forventer, at kystsikring alene kan genoprette den danske torskebestand.
Men forskere peger på, at tabet af levesteder og opvækstområder er en del af forklaringen på tilbagegangen. Når vi bygger nyt i havet, bør vi derfor altid vurdere, om konstruktionerne kan genskabe nogle af de marine levesteder, som gennem årtier er forsvundet fra vores kystområder.
AnnonceDanmark har tvingende brug for at beskytte sine kyster for adskillige milliarder kroner, men det vil simpelthen være torskedumt, hvis vi ikke også sikrer, at investeringerne bidrager til mere liv i havet.
BREAKING