AI og stigende efterspørgsel efter datakraft presser mere effekt ind i datacentrene. Det øger kølebehovet og gør den løbende optimering vigtigere.
En mindre afvigelse i et kølesystem behøver ikke føre til et driftsstop. Anlægget kan fortsætte driften, men med et højere forbrug af elektricitet eller vand end nødvendigt. Netop derfor kan ineffektivitet være vanskelig at opdage uden data fra de enkelte dele af systemet.
– Hvis man ikke måler, kan man ikke vide, hvor effektivt anlægget kører. Måling gør det også muligt at se, om en ændring faktisk har forbedret driften, siger Max Noakes, Business Developer – Heat & Cooling hos Kamstrup.
For Kamstrup er pointen derfor, at måling ikke alene skal bruges til afregning. I et datacenter kan den også fungere som et driftsværktøj, der gør afvigelser synlige og gør det muligt for operatøren at kontrollere, om en justering har haft den ønskede effekt.
Ét nøgletal fortæller ikke, hvor problemet er
Datacenteroperatører bruger allerede overordnede nøgletal som PUE til at følge anlæggets samlede energieffektivitet. Men ét samlet nøgletal fortæller ikke nødvendigvis, hvilken del af systemet der er årsag til en ændring.
Kamstrup ser relevante målepunkter ved kølevæskefordelingsenheder (CDU’er), på varmevekslernes primær- og sekundærside, ved varmegenvindingsmoduler og ved rack-fordelerrør.
Det afgørende er derfor ikke alene at have data, men at have data med en tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at de kan bruges operationelt. Hvis en ændring kun kan ses på bygningens samlede energiforbrug, kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken komponent eller proces der har forårsaget den. Måling tættere på de enkelte dele af kølesystemet kan gøre det muligt at følge temperaturer og energiflow og dermed indsnævre, hvor en afvigelse opstår.
Formålet er ikke at opsamle flest mulige data, men at placere målere dér, hvor informationen kan bruges til at identificere ændringer i temperaturforhold eller systemets styring. Max Noakes peger eksempelvis på control drift og problemer relateret til Low Delta T Syndrome som forhold, der kan være vanskelige at opdage på bygningsniveau.
Med mere detaljerede data kan driftsorganisationen først identificere afvigelsen og derefter verificere effekten, når der er grebet ind. Det bliver vigtigere, efterhånden som effekttætheden stiger: En procentvis afvigelse, der tidligere havde begrænset betydning, kan i et langt større anlæg repræsentere et væsentligt større ressourceforbrug.
Overskudsvarmen skal også kunne måles
Den samme måling får en anden funktion, når energien bevæger sig ud af datacentret. Den elektricitet, serverne bruger, omdannes i høj grad til varme, og interessen for at koble datacentre til fjernvarmesystemer er voksende. Men potentiel overskudsvarme og faktisk leveret varme er ikke det samme.
Når varmen skal indgå i et eksternt energisystem, bliver det vigtigt at kunne dokumentere både mængden og tidspunktet for leverancen. Det giver datacentret og varmeforsyningen et fælles datagrundlag.
– Med måling kan man dokumentere præcist, hvor meget overskudsvarme der er leveret til nettet, og hvornår den er leveret, siger Max Noakes.
For varmeforsyningen er tidspunktet også vigtigt. Varmebehovet varierer med vejr, årstid og forbrug, mens datacentret producerer varme efter sin egen belastning. Måledata kan derfor bruges til at se datacentrets bidrag sammen med de øvrige varmekilder og give forsyningen et bedre grundlag for at tilpasse produktionen.
Det har både en teknisk og en kommunikativ værdi. Forsyningen får bedre mulighed for at forstå datacentrets bidrag i forhold til den samlede varmeproduktion, mens operatøren kan dokumentere, hvad der faktisk leveres tilbage til energisystemet.
Erfaringen fra fjernvarmen flytter ind i datacentret
Det er netop forbindelsen mellem datacenter og forsyning, Kamstrup fremhæver som et område, hvor virksomhedens eksisterende erfaring kan anvendes. Kamstrup har gennem mange år leveret måleløsninger til varmeforsyninger, hvor data blandt andet bruges til at følge forholdet mellem produktion og efterspørgsel.
Samtidig har forsyningssektoren længe arbejdet med høje krav til dokumentation, målenøjagtighed, compliance og cybersikkerhed. Ifølge Max Noakes begynder nogle af de samme krav nu at få større betydning for datacentre og andre energiintensive erhvervs- og industribygninger.
Danmark har samtidig en særlig fordel, fordi fjernvarmenettene allerede er udbredte. Det betyder ikke, at overskudsvarme fra ethvert datacenter automatisk kan udnyttes, men hvor placering, temperatur og infrastruktur passer sammen, kan datacentret blive varmeleverandør i et større system.
Her bliver måling bindeleddet mellem de to sider af energiregnskabet: Først skal datacentret kunne se, hvor effektivt det anvender energien internt. Dernæst skal det kunne dokumentere, hvor meget af den producerede varme der faktisk leveres videre.
For Kamstrup er det netop dér, måledata får sin bredere værdi. Ikke som et mål i sig selv, men som grundlag for at optimere driften, verificere effekten af ændringer og gøre datacentrets samspil med det omkringliggende energisystem målbart.
BREAKING