Strukton Rail er blevet tildelt en stor sporentreprise på Ny bane over Vestfyn, højhastighedsbanen mellem Odense og Lillebælt.
Det oplyser den specialiserede entreprenør i en pressemeddelelse.
Entreprisen omfatter etablering af sporoverbygningen på den nye cirka 35 km lange, dobbeltsporede og elektrificerede jernbane til 250 km/t mellem Odense Vest og Kauslunde. Det indebærer blandt andet cirka 64 km spor, højhastighedssporskifter og kabelrender.