Ejendomsudvikleren Konstruct og Thybo Ejendomsudvikling arbejder på en plan med 400 boliger, en ny daginstitution og en naturpark syd for Solbjerg ved Aarhus. I dag har byen cirka 4.800 indbyggere.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Projektet omfatter parcelhuse, rækkehuse, almene boliger og bofællesskaber samt grønne forbindelser mod Astrup Mose, hvis beskyttelseslinjer sætter rammerne for bebyggelsen.