Enhver god fodboldbane begynder under banen

Der står “Karise Anlæg & Byg” på omkring 100 fodboldbaner, der er anlagt landet over de seneste knap 30 år.

Karise Anlæg & Bygs ekspertise i blandt andet fodboldbaner er funderet i virksomhedens erfaring med, at sikre og stabile byggerier og anlæg begynder ved at grave ned i jord, planere og fundere.

“Vores evne til at bygge fodboldbaner og baner til andre sportsgrene kommer sig af, at jeg byggede mange golfbaner i mine unge dage. Det går stort set ud på det samme, om man bygger golf- eller fodboldbaner, for det under jorden skal være anlagt ordentligt, inden gode baner kan bygges ovenpå. Det over jorden kan altid rettes til og bygges om, men det under jorden er ikke sjovt at skulle røre ved sidenhen, for det er dyrt og koster mange mandetimer,” fortæller Karise Anlæg & Bygs daglige leder, Elvi Jensen.

Mange af de flere end 100 fodboldbaner har Karise Anlæg & Byg anlagt i og omkring København og på virksomhedens hjemmebane Sydsjælland, men også på Fyn og i Jylland. Banerne er primært anlagt ved skoler og idrætsanlæg og spænder fra klassiske græsbaner til kunstgræs- og hybridbaner i henholdsvis 11-, 8- og 5-mands størrelse.

“Vi har 15-20 mand, der primært arbejder med at anlægge fodboldbaner. Arbejdet kræver ikke så farligt mange folk, men det kræver folk, der har prøvet det før. Fordi vi netop har erfaring med alle typer af fodboldbaner og andre boldbaner, anlægger vi dem, så de er helt jævne, holdbare og klar til brug, når vi afleverer dem,” fortæller Elvi Jensen.

Han nævner opvisningsbanen på Næstved Stadion fra 2024, som Næstved Boldklubs 2. divisionshold nu spiller sine hjemmekampe på, som eksempel på en god hybridbane med både kunstigt og naturligt græs, som Karise Anlæg & Byg har anlagt i et eksisterende stadion.

EU har vedtaget et forbud mod bevidst tilsat mikroplast, som der er i det gummigranulat, der er lagt på mange danske kunstgræsbaner. Salg og markedsføring af granulatet forbydes fra oktober 2031, og på eksisterende baner skal granulatet være helt udfaset inden 2032.

“Vi forventer derfor, at de kunstgræsbaner, vi på sigt skal anlægge, bliver fjerde generation af banerne, som udelukkende er kunstgræs uden granulat eller andet fyld. De bliver bedre end de baner, der nu benytter kork-granulat, som ikke fungerer som infill, når der er sne, is og frost. Sammen med kork fryser det sammen til store klumper, som gør banerne umulige at spille på om vinteren, som jo ellers er meningen med kunstgræsbanerne,” pointerer Elvi Jensen.