23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Sikre stilladsløsninger til skoler og institutioner

Som underleverandør til Skou Gruppen i Ballerup Kommune viser EMF Stilladser ApS, hvordan stærk projektering, sikre adgangsforhold og specialudviklede inddækninger kan holde renoveringer i gang på skoler, institutioner og idrætsanlæg – uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed, drift eller økonomi.

I en samlet totalentreprise skal Skou Gruppen modernisere og energioptimere fem kommunale bygninger i Ballerup Kommune tre idrætshaller, et fritidshjem og en børneinstitution. EMF Stilladser skal levere inddækninger og stilladser til flere af bygningerne. Inddækninger der gør det muligt at gennemføre renoveringsarbejder sikkert og effektivt i bygninger, som i mange tilfælde fortsat er i brug.

Vælg den sikreste løsning

”Vi har stor erfaring fx fra Københavns Kommunen med at levere inddækninger og stilladser til skole- og institutionsområdet, hvor kravene er særligt høje, fordi der skal tages hensyn til børn, personale, daglig drift, adgangsveje og et konstant fokus på sikkerhed,” fortæller Jan Ask Andersen, der er indehaver af EMF Stilladser. Med sin baggrund som elektroingeniør har særligt komplekse inddækninger stor interesse.

EMF Stilladser, der netop er specialiserede i komplicerede inddækninger, tilbyder også facade-, murer-, skorstens- og specialstilladser. Virksomheden kombinerer den praktiske udførelse med rådgivning allerede i projekteringsfasen, så løsningen bliver korrekt dimensioneret til den konkrete opgave.

”Vi går meget op i at finde den sikreste og bedste økonomiske løsning for kunden. Derfor er det vigtigt for os at komme tidligt med i projekteringsfasen, hvor vi kan bidrage med rådgivning og sikre, at den valgte løsning passer præcist til opgaven,” siger Jan Ask Andersen.

Vi har stor erfaring fx fra Københavns Kommunen med at levere inddækninger og stilladser til skole- og institutionsområdet, hvor kravene er særligt høje, fordi der skal tages hensyn til børn, personale, daglig drift, adgangsveje og et konstant fokus på sikkerhed

Jan Ask Andersen, der er indehaver af EMF Stilladser

En krævende case i Ballerup

I Ballerup-projektet bliver den faglige styrke især tydelig i arbejdet omkring tagudskiftninger, adgangssikring og midlertidige inddækninger. Stilladserne skal ikke alene give håndværkerne gode arbejdsforhold; de skal også understøtte sikker afgrænsning, sikre færden omkring bygningerne og skabe de nødvendige rammer for blandt andet asbestsanering og efterfølgende renoveringsarbejder.

Inddækninger som specialdisciplin

Specielle inddækninger er et område, hvor EMF Stilladser for alvor skiller sig ud. Her handler det ikke om standardløsninger, men om at udvikle overdækninger, som passer til bygningens geometri, belastningskrav og byggepladsens logistik. De lukkede eller delvist lukkede løsninger giver desuden bedre kontrol med vejrforhold, materialer og arbejdsmiljø.

For kommuner, totalentreprenører og institutionsledelser er gevinsten klar: En erfaren stilladspartner bidrager ikke bare med materiel, men med planlægning, sikkerhedsforståelse og realistisk rådgivning om, hvad der er nødvendigt – og hvad der ikke er. Det giver mere driftssikre byggeprocesser og mere økonomisk bæredygtige løsninger. På den måde bliver stilladset ikke blot en teknisk nødvendighed, men en aktiv forudsætning for, at renoveringer kan gennemføres professionelt i komplekse, offentlige miljøer.

Om EMF Stilladser ApS

der har base i Bagsværd,er etableret i 2016 og leverer stilladsløsninger til både små og store byggeprojekter. Virksomheden er specialiseret i facade-, murer-, skorstens- og specialstilladser samt overdækninger.

emfstilladser.dk

Skoler & Institutioner Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web04