Der er mange måder at læse et regeringsgrundlag på.
Man kan læse det som et politisk dokument fyldt med visioner, hensigtserklæringer og kompromiser mellem fire partier. Eller man kan læse det med byggebranchens briller på.
Gør man det, opdager man hurtigt, at regeringen har placeret en stor del af ansvaret hos netop bygge- og anlægsbranchen.
AnnonceDet gælder ambitionerne om flere boliger, selvfølgelig. Det gælder klimatilpasning. Det gælder den grønne omstilling, elektrificeringen af samfundet, havvind, fjernvarme og energiinfrastruktur. Det gælder modernisering af den offentlige sektor, renovering af boligmassen og udviklingen af landdistrikterne.
Men det stopper ikke dér.
For første gang fylder forsvar, beredskab og samfundssikkerhed så meget, at de også er blevet en byggepolitisk dagsorden.
Der skal bygges kaserner, havne, energianlæg, kritisk infrastruktur og beredskabskapacitet. Danmark skal opruste, og regeringen vil etablere et egentligt totalberedskab. Alt sammen kræver entreprenører, rådgivere, håndværkere, producenter og leverandører.
AnnonceMed andre ord: Når politikerne er færdige med at skrive planer og strategier, ender en stor del af arbejdet hos bygge- og anlægsbranchen.
Det er i sig selv positivt. Men det er også her, man begynder at savne svar på nogle af de spørgsmål, branchen har stillet i årevis.
For samtidig med at regeringen lægger flere og flere samfundsopgaver over på byggeriet, kæmper branchen fortsat med mangel på arbejdskraft, lange myndighedsprocesser, usikker adgang til råstoffer og et bygningsreglement, som politikerne selv erkender kan være for kompliceret.
AnnonceRegeringen varsler derfor nu både et eftersyn af bygningsreglementet og en national råstofstrategi. Det er nødvendigt.
Derfor er den vigtigste byggepolitiske pointe i regeringsgrundlaget måske ikke de enkelte initiativer. Den er, at regeringen har gjort bygge- og anlægsbranchen til en forudsætning for en stor del af sine egne politiske ambitioner.
Uanset om det handler om boliger, energi, klimatilpasning, forsvar eller beredskab, er det i sidste ende byggebranchen, der skal føre planerne ud i livet.
AnnonceDet er i sig selv en anerkendelse af branchens betydning. Men det bør også føre til en erkendelse af, at man ikke kan lægge flere og flere samfundsopgaver over på byggeriet uden samtidig at tage fat på de barrierer, som branchen selv peger på.
For regeringsgrundlaget efterlader i virkeligheden et meget klart indtryk: Politikerne har store planer for Danmark. Men de har også gjort bygge- og anlægsbranchen til en forudsætning for, at planerne lykkes.
Det er måske den vigtigste lære af de 76 sider, der er blevet delt med verden i dag.
Annonce
