NCC har indgået en totalentreprisekontrakt på omkring 800 mio. kr. om transformationen og udbygningen af Vellivs ejendom i Lyngby.
Efter ombygningen får rådgiverkæmpen Cowi hovedsæde i bygningerne på samlet 33.000 kvm.
Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.
Ejendommen består i dag af fire bygninger fra 1970'erne med en hovedbygning i otte etager og tre lavere bygninger. Som en del af projektet skal de eksisterende bygninger renoveres, mens der skal opføres cirka 14.000 nye kvm i trækonstruktion oven på de tre lave bygninger.