Adm. direktør i Petri & Haugsted, Jacob Thor Hansen, stopper efter mere end 12 år i virksomheden.
Det skriver han på det sociale medie LinkedIn.
I opslaget skriver Thor Hansen, at han fortsætter karrieren uden for virksomheden. Nærmere kommer han det ikke.
Petri & Haugsted er en kabelentreprenør, der er ejet af Aarsleff, som er landets største entreprenørkoncern. Petri & Haugsted har hovedsæde i Taastrup og omsætter for knap 400 mio. kr.