Store maskiner, kabeltromler og arbejdsfolk gør deres indtog på en 20 km strækning gennem nordsjællandske skove og landskab.
Hovedentreprenøren Aarsleff begynder i denne måned sammen med sine datterselskaber Petri & Haugsted samt Entreprenørfirmaet Østergaard A/S at forberede de underboringer, der skal føre højspændingskabler under veje, vandløb og andre naturområder. Der skal blandt andet lægges køreplader ud og sættes paddehegn op for at beskytte dyrelivet.