Bestyrelsen i Rambøll har udnævnt Christian Jensby som ny koncernchef i den globale arkitekt-, ingeniør- og rådgivningsvirksomhed. Han tiltræder som koncernchef i Rambøll Gruppen senest den 1. maj 2026.
- Christian er en anerkendt topleder, der kommer med mere end 10 års erfaring og dokumenterede resultater som leder af konsulentforretningen i Deloitte, og han har været adm. direktør i Deloitte Danmark de seneste tre år, siger bestyrelsesformand i Rambøll, Claus V. Hemmingsen, i en pressemeddelelse.