Debatindlæg
Vi har et problem i Danmark.
Vi bruger langt flere råstoffer til byggeri og anlæg end vi kan få fra de eksisterende råstofgrave – og for at skaffe flere råstoffer skal vi udlægge nye graveområder, til stor gene for borgerne.
En del af løsningen er at forlænge bygningers levetid og genbruge/genanvende materialerne, når vi skal rive ned. Det sparer både råstoffer og mindsker byggeriets klimaaftryk.
I dag sker det imidlertid alt for sjældent, at byggematerialer genbruges og genanvendes.
Ifølge en analyse, som Region Hovedstaden har fået lavet, er det kun én procent af materialerne fra nedrivninger i hele hovedstadsregionen, der genbruges i samme form, og bare fire procent, der genanvendes i nye materialer.
Og det på trods af at cirka 35 procent af murstenene ville være egnede til genbrug og cirka 40 procent af betonen ville være egnet til genanvendelse i ny beton.
I et debatindlæg fra d. 26. august fastslår Anders Strange Sørensen, Enemærke & Petersen, at genbrug giver mening, hvis vi prioriterer materialer med stor volumen. Jeg kunne ikke være mere enig.
Beton – et uudnyttet potentiale
I regionen vil vi gerne slå et slag for materialet med størst volumen, nemlig beton. Genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton kan erstatte sten og sand. Det er anbefalet og beskrevet i BYG-ERFA-bladet Genanvendelse af beton som tilslag i ny beton. Genbrug af betonelementer er detaljeret undersøgt i projekt (P)RECAST med bl.a. Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.
Beton udgør den største mængde fra nedrivninger. Der produceres årligt ca. 3 mio. tons betonaffald i Danmark, hvoraf ca. 1,2 mio. tons vurderes egnet til genanvendelse som tilslag. Alligevel sker det praktisk talt ikke på danske byggepladser. Udfordringerne er:
- der hersker usikkerhed om forurening, forsyningssikkerhed og egnethed.
- det har ikke været økonomisk attraktivt.
- genanvendt tilslag er ikke en hyldevare med kontinuerlig levering.
- processer og logistik adskiller sig fra traditionel levering.
- brug kræver erfaring og planlægning.
Fælles materialestationer
Hvis vi skal løse de nævnte udfordringer og skabe forsyningssikkerhed, så kræver det plads til at opbevare og forberede store mængder af materialer til genbrug/genanvendelse.
Der skal være styr på de processer, der sikrer dokumentation af kvaliteten og på logistikken i forhold til at få materialerne hentet, behandlet og sendt videre til nye byggerier. Og så skal der selvfølgelig skub på efterspørgslen, så forretningsmodellerne kan hænge sammen.
Nedrivningsvirksomheder, modtagestationer og andre depoter kan håndtere mindre mængder af materialer. Men når det handler om beton til genanvendelse og ikke mindst hele betonelementer til genbrug, så er der brug for større arealer, som ikke umiddelbart er til rådighed i dag.
Derfor vil Region Hovedstaden gerne samarbejde med kommuner og offentlige myndigheder om at udvikle centrale materialestationer til beton og andre materialer fra offentlige byggerier – og samarbejde med markedsaktørerne om drift og klargøring af materialer.
Målet er, at materialestationerne skal skabe en kontinuerlig strøm af genbrugte/genanvendte materialer, der kan levere materialer i de rette mængder, i den rette kvalitet og til rette tid og sted.
Hvis offentlige bygherrer går sammen om at etablere materialestationer og udveksle materialer, så kan vi øge efterspørgslen. Samtidig kan vi få konkrete erfaringer med, hvad det kræver og ikke mindst, hvad det koster at bygge med genbrugte materialer.
Der er brug for handling, hvis vi skal flytte os fra håndholdte demonstrationsprojekter til genbrug af materialer i stor skala.
Jeg håber, at mange offentlige bygherrer og markedsaktører vil gå sammen med os om at få de fælles-offentlige materialestationer til at lykkes.
