23948sdkhjf

Ejendomsselskab bygger i egen baghave

51 nye boliger, en dagligvarebutik og en ny café er ejendoms- og investeringsselskabet AKF's seneste projekt i København

Det seneste halve år har ejendomsselskabet AKF haft gang i et større kogearbejde. En 3.770 kvm stor industrigrund i Nordvestkvarteret i København er blevet renset op for at bane vejen for en ejendom med nye 51 boliger, dagligvarebutik og cafe - og første spadestik har netop fundet sted.

Frederiksborgvej 59 husede tidligere en autoforhandler og -værksted. På nabogrunden lå forhandlerens gamle pladeværksted, der i 2022 blev renoveret og omdannet til AKF’s eget hovedsæde.

- Vores hovedkontor ligger lige op ad grunden, og fra AKF’s frokoststue vil vi kunne se direkte ud over den nye ejendom og kunne følge livet omkring den udfolde sig, siger Ino Dimsits, adm. direktør i AKF, i en pressemeddelelse.

Fortidens auto-aktivitet på grunden gjorde det større miljøarbejde nødvendigt, inden grunden nu kan omdannes til et nyt boligkvarter. Rene jordprøver viser, at grunden er endelig oprenset. 

Kvarterets industrielle arv

Arkitekturen i nybyggeriet er inspireret kvarterets karakteristiske industribygninger med shedtage. 

Facaderne på den fire-fem etagers høje ejendom bliver desuden beklædt med genbrugstegl, ligesom bygningen bliver certificeret med Svanemærket, DGNB-guld og DGNB-hjerte.

FBV59

Adresse: Frederiksborgvej 59, 2400 København NV

Omfang: 51 lejligheder, 1.200 kvm dagligvarebutik og 250 kvm erhvervslejemål

Byggestart: september 2025

Forventet indflytning: udgangen af 2026

Rådgivere: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, JPM Rådgivende Ingeniører og Cubic Group

Kilde: AKF

Den nye ejendom kommer til at rumme 51 ejerboliger fordelt på et til fem værelser i størrelser fra 50 til 142 kvm. Øverst i bygningen etableres lejligheder med ekstra loftshøjde.

Ud over boliger opføres også en dagligvarebutik og et mindre erhvervslejemål, der forventes indrettet til café. 

Udenfor etableres et grønt og offentligt tilgængeligt byrum, der er tænkt som samlingspunkt for både beboerne, forbipasserende og naboerne.

Genanvendelse i projektet betyder, at mursten, limtræsbjælker og loftplader er blevet demonteret og genbrugt direkte i AKF’s eget byggeri i Brøndby.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083