Gode læringsrum går ikke af mode

Det er lidt en kunst at tegne en skole eller institution. Rummene skal indrettes fleksibelt og tilpas hjemligt til, at det er rart at opholde sig i dem. Samtidig skal der være rigeligt med dagslys, god akustik og nem adgang fra inde- til udeområderne. Og selvom det er en pointe at konsultere de medarbejdere, der skal arbejde i rummene, er det også en væsentlig præmis, at alt skal tænkes ud fra den gulvhøjde, børnene ofte befinder sig i. Sådan lyder det fra arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard, hvor partner Berit Thorup uddyber: “Gode rum, der er rare at være i, går ikke af mode. Det handler om at lytte til de konkrete behov, men ikke kun hæfte sig ved den nuværende pædagogik på området, for de bygninger skal have kvalitet og funktionalitet til også at kunne bruges om 30 år.”
Det handler om at lytte til de konkrete behov, men ikke kun hæfte sig ved den nuværende pædagogik på området, for de her bygninger skal også kunne bruges om 30 år Berit Thorup, Partner i Nøhr & Sigsgaard
Ny institution med hjemlig stemning og godt rumforløb
Den nye daginstitution på Saxtorphsvej i Valby er et godt eksempel på Nøhr & Sigsgaards ideer. Den integrerede institution er udført i det strategiske partnerskab TRUST for Københavns Kommune og har plads til 7 vuggestuegrupper og 6 børnehavegrupper. Her har arkitekterne arbejdet med at skabe en behagelig stemning ved hjælp af naturlige materialer, varme farver og god akustik.
“Sanselighed et vigtigt element. Det gælder om at skabe nærhed for brugerne. Og når brugerne er børn, opleves alt fra gulvhøjde.”
Samtidig har det været afgørende at de enkelte rum kan opdeles i flere zoner, så man kan udnytte rummene forskelligt hen over dagen, forklarer partner i Nøhr & Sigsgaard, Julian Heick: “Der skal være en indbygget transparens og intuitivitet i rumforløbet. Vi har tegnet det, så forskellige dele lægger op til bestemte aktiviteter, så rummets karakter nemt kan afkodes.”
Skolerenovering med udgangspunkt i gedigen 70er-arkitektur
Andetsteds i Københavns Kommune har tegnestuen også moderniseret Peder Lykke Skolen, der både er blevet renoveret og har fået udvidet kapaciteten med nye bygninger. Skolen er oprindeligt fra 1970erne, og man har taget udgangspunkt i den velfungerende, åben plan-arkitektur.
“Det har dog været en udfordring at skabe en indretning, der matcher de moderne krav til smartboards mm. i undervisningen, for skolen er bygget helt uden døre. Det lykkedes os dog at bevare de arkitektoniske værdier og samtidig skabe trygge, tidssvarende og funktionelle rammer for både børn og lærere,” siger Berit Thorup.
Om Nøhr & Sigsgaard
Nøhr & Sigsgaard er en dansk arkitektvirksomhed med base i København, der specialiserer sig i restaurering, renovering og nybyggeri med fokus på kulturarv og bæredygtighed. Virksomheden integrerer moderne teknologier som 3D-scanning og -projektering i arbejdet med historiske bygninger og stræber efter at balancere bevaringsværdier med nutidige funktionelle behov.
Se mere på www.nsark.dk