23948sdkhjf

Vandt pris for at slippe tøjlerne: Her er opskriften på at være byggeriets bedste leder

Nu er det blevet muligt at nominere kandidater til Bygge- og Anlægslederprisen ved Building Awards 2025

Hvis man kan få banket medarbejdertrivslen op og medarbejderomsætningen reduceret markant, har man nogle af ingredienserne til at være en af branchens bedste ledere.

Det er i hvert fald, hvad historien viser.

Thomas Dalsgaard Hoff, Business Unit Director for Buildings i AFRY Danmark, vandt den forjættede pris og kunne kalde sig byggeriet bedste chef, efter en aften til Building Awards på The Plant på Amager i slutningen af november sidste år.

- Han arbejder ud fra, at han ikke er eksperten på alle områder, men har tillid til, at der er andre, som ved mere. Det er at få bragt organisationen i spil, og herfra kunne bruge flere kræfter på at gøre det tydeligt, hvad man gerne vil opnå og hvorfor frem for at styre på hvordan, sagde jurymedlem Tina Overgaard om Thomas Dalsgaard Hoff.

Nu er det snart muligt at ridse det næste navn ind i pokalen, for der er blevet åbnet for nomineringer til Bygge- og Anlægslederprisen ved Building Awards 2025.

Diversitet

DI Byggeri har hvert år en diversitetskalender, som nok er udtryk for, at det halter en smule i den danske byggebranche.

Licitationen har også tidligere kastet lys på diversitet - eller manglen på samme - i byggeriets absolutte top. Det ser øjensynligt bedre ud længere nede gennem lagene.

Ifølge opgørelsen, der omfatter de 50 største danske bygge-, anlægs- og rådgivervirksomheder målt på omsætning, er kun én ud af tolv direktionsmedlemmer blandt branchens sværvægtere en kvinde. Og blandt disse otte kvinder er blot to adm. direktører.

Billedet ser lidt bedre ud i bestyrelseslokaler, hvor hver fjerde er kvinde, men tallene taler stadig deres tydelige sprog. 

Det fik Nina Groes, direktør og stifter af Boss Ladies og Divérs, til at kalde det for et kæmpe talentspild.

Det er naturligvis for tidligt at sige, hvordan feltet ser ud, når juryen skal beslutte sig for, hvem der skal løbe med prisen ved årets Building Awards, men hermed en opfordring til at vise, at byggebranchen ikke er mandsdomineret på grund af manglende evner hos de kvindelige ledere.

Kort om Bygge- og Anlægslederprisen

Bygge- og Anlægslederprisen hylder de ledere i byggebranchen, der udviser enestående lederskab og vision. Denne pris anerkender individer, hvis ledelse ikke kun har en betydelig indvirkning på deres organisationer, men også bidrager positivt til branchens udvikling som helhed.

Nøglepunkter:

  • Ekstraordinært lederskab: Prisen hædrer ledere, der demonstrerer enestående ledelsesfærdigheder og vision.
  • Inspirerende og motiverende: Anerkendelse af ledere, der inspirerer og motiverer deres teams og kollegaer.
  • Strategisk innovation: Fokus på ledere, der fører deres projekter og organisationer fremad gennem innovative tilgange.
  • Branchepåvirkning: Hædrer individer, hvis ledelse bidrager positivt til hele byggebranchens udvikling.

Juryen til Bygge- og Anlægslederprisen (indtil videre):

  • Tina Overgaard, Partner – Genitor ApS
  • Michael H. Nielsen, Seniorrådgiver, MHN Consult.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125