Kolde bygninger i varmt vejr er et luftkastel: - Den billigste løsning er at acceptere et varmere indeklima
Af Jesper Lesager
For at leve op til EU's nye bygningsdirektiv, skal energiforbruget i allerede eksisterende bygninger sænkes drastisk.
Lige nu bruges 40 pct. af EU’s samlede energiforbrug på at opvarme og afkøle bygninger. Hele den europæiske byggemasse skal være såkaldte nul emissions-bygninger i 2050.
Der er et slags paradoks på spil. De temperaturstigninger, som vi forsøger at bekæmpe, medfører, at vi skal bruge flere kilowatt-timer på at presse temperaturen ned indendørs.
I den seneste måned målte Danmark den varmeste septemberdag i 77 år, da termometeret viste 30,2 grader på Bornholm. Sommeren 2024 var den varmeste i Europa nogensinde. Året forinden, i 2023, blev samme rekord også slået.
Den billigste løsning er at acceptere et varmere indeklima, men det går nok kun til en vis grænse Nikolaj Haaning, chef for innovation og bæredygtighed, Rambøll Byggeri
På kontorerne vil der uomtvisteligt komme flere svedige dage, hvor selv et gennemtræk ikke kan skærpe koncentrationen.
Ifølge Nikolaj Haaning, chef for innovation og bæredygtighed i Rambøll Byggeri, bør vi ikke regne med et teknologisk quick fix som den eneste redning. Vi skal lære at leve med varmen.
- Vi bliver nødt til at gå på kompromis med indeklimaet, siger han.
Kravene til indeklimaet er fastsat af Arbejdstilsynet. Temperaturen må ikke komme over 25 grader på kontoret, undtagen under ”særlige klimaforhold” som kunne være en hedebølge. Med de førnævnte rekorder ser glohede somre ud til at blive normalen.
Derfor er nutidens høje indeklimakrav ikke altid forenelige med fremtidens behov for et lavt energiforbrug, lyder det fra Nikolaj Haaning.
- Hvis jorden skal blive ved at være et dejligt sted, eller måske blive endnu bedre, bliver en del af løsningen sandsynligvis, at vi skal skrue ambitionsniveauet lidt ned, siger han.
Vejen til 2050 er brolagt med holdningsændringer, for udover de ”geometriske” udfordringer modarbejder større kølesystemer hele formålet med bygningsdirektivet. Eller som bæredygtighedschefen fra Rambøll siger:
- Den simple løsning er at vænne sig til, at det bliver varmere i perioder.
Foruroligende acceleration
Der er både et kort- og et langsigtet formål med EU's bygningsdirektiv, som trådte i kraft i løbet af sommeren: Vi skal vriste os fri af de russiske gashaner, og vi skal nedbringe energiforbruget for at bremse klimaforandringerne.
Det kortsigtede mål er håndgribeligt. Den russiske invasion af Ukraine var dødsstødet til tanken om, at handel på tværs det gamle jerntæppe ville sikre en fredelig sameksistensen. I 2021, året inden invasionen, tappede EU 40 pct. af sit gasforbrug fra russiske kilder. I 2023 var tallet dykket til 15.
Det langsigtede mål er mere abstrakt: Små temperaturstigninger skubber til en kaskadereaktion med havstigninger, hungersnød og klimaflygtninge, som radikalt vil forandre jordkloden.
”Verden er vidne til en foruroligende acceleration i antallet, hastigheden og skalaen, hvormed klimarekorder bliver slået,” lyder det i en klimarapport fra FN fra 2023.
Overdimensionerede anlæg
Tilbage i Danmark, hvor vi er nogle af de bedste til det bæredygtige byggeri, prædiker Nikolaj Haaning fra Rambøll naturligvis ikke udelukkende ”lev med det”.
- Den billigste løsning er at acceptere et varmere indeklima, men det går nok kun til en vis grænse, siger han.
Der findes en balance, hvor man også bygger køleanlæggene bedre end i dag.
Han har regnet på de seneste klimafremskrivninger. Ifølge ingeniøren skal kølesystemerne være en tredjedel større om 20 år, for at vi opnår samme indeklima som i dag.
Det giver en række udfordringer, når vi skal renovere bygningerne frem mod 2050. Det første er den bundne geometri. Når kølesystemet skal være en tredjedel stærkere, skal det også være større.
- Du skal have mere plads, du skal have mere strøm, og det kommer til at støje mere, siger Nikolaj Haaning.
Men der findes også måder at bygge køleanlæggene bedre, end vi gør i dag, lyder det fra Nikolaj Haaning, som giver to bud på løsninger: Vi skal turde at designe vores bygninger anderledes, og vi skal køle smartere.
Som det er nu, dimensionerer vi anlæggene efter scenarier, hvor belastningen på kontoretagen er 100 pct. Ingen er syge, ingen på ferie, ingen arbejder hjemme.
- Vi er ikke gode nok til at have styr på, hvad den reelle belastning er, siger Nikolaj Haaning.
Konsekvensen bliver, at kølesystemerne er overdimensionerede i forhold til det reelle behov.
Ifølge Nikolaj Haaning skal man som ingeniører være mere modige og spørge sig selv, om det absolut skal være med worst case-scenarier in mente, når man rådgiver en bygherre, eller om man tør gå på kompromis for at få behov og kapacitet til at balancere. Beregninger kan man i hvert fald godt lave i dag.
Luftskifte
Den anden pointe - at vi kan køle smartere – drejer sig især om ventilationen, som i nogle systemløsninger udskifter luften i et lokale op til syv gange i timen. Det er langt mere end nødvendigt.
- To gange i timen er ofte rigeligt til, at der ikke lugter dårligt, og at CO2-niveauet ikke bliver så højt, at du ikke er frisk og effektiv, siger Nikolaj Haaning.
De resterende fem gange bruges på at køle. Det kan man gøre mere effektivt med en recirkuleringsenhed, et køleloft eller kølebafler. Ifølge Nikolaj Haaning bliver det en endnu bedre idé i fremtiden, hvor luftfugtigheden stiger sammen med temperaturen.
- Det koster en masse køleenergi at slå vandet af luften udefra, siger han.
Man kan derfor spare energi ved at sætte luftskiftet ned, og køle luften direkte i lokalet, når man designer nye anlæg og systemer.
