Ud med Henrik Mielke, ind med Steffen Baungaard. Ud med Steffen Baungaard, ind med Rasmus Untidt.
På lidt over 2,5 år har Danmarks næststørste entreprenørkoncern skiftet topchef tre gange, og det er en påfaldende stor grad af chefskifter, mener investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.
- Det slår mig, at hvis man er direktør i MT Højgaard, risikerer man inden for meget kort tid at få lyst til at lave noget andet, siger Per Hansen.