Ny undersøgelse: Virksomheder vil punge ud for grønnere stål og beton

Et flertal af global virksomheder er villige til at betale mere for stål og cement med betydeligt lavere CO2-aftryk, viser undersøgelse fra Rambøll

Et flertal af virksomheder er villige til at betale mere for mere bæredygtige materialer, viser en undersøgelse, som Climate Group og Rambøll står bag.

I undersøgelsen svarer 57 pct. af 250 adspurgte, globale virksomheder, at de villige til at betale mere for stål, der udleder 50 pct. mindre CO₂ ved produktion. For beton er tallet 40 pct.

Det er væsentligt, fordi produktion af stål og beton står for 15 pct. af CO₂-udledningen på verdensplan, hvorfor det er afgørende at reducere CO₂-aftrykket fra sektoren.

At flere virksomheder nu er villige til at betale mere for CO2-reduceret stål og beton, sender et stærkt signal Michael Simmelsgaard, COO, Rambøll

Resultatet viser en markant fremgang fra året før, og det er interessant, mener driftsdirektør i Rambøll, Michael Simmelsgaard, der er til Climate Week i New York i USA.

- At flere virksomheder nu er villige til at betale mere for CO₂-reduceret stål og beton, sender et stærkt signal til markedet, siger han.

De 250 virksomheder kommer fra 42 lande og 21 brancher, heraf er 31 virksomheder i Danmark.

78 pct. af de adspurgte virksomheder forventer, at stål og beton med et lavere CO₂-aftryk vil være standardmaterialer i nye produkter og projekter inden for det næste årti.

Det viser, ifølge koncerndirektøren, en voksende erkendelse på tværs af brancher af, at overgangen til materialer med et lavere aftryk er uundgåelig.

Men ét er, hvad virksomhederne siger, de er villige til i en undersøgelse uden økonomiske konsekvenser. Noget andet er, hvordan realiteterne er i en presset branche.

- Det er naturligvis en del af bekymringen i sådan en undersøgelse. Faktum er, at offentlige virksomheder er særligt interesserede, hvilket måske kan oversætte dette til krav og indkøbsdirektiver. Private virksomheder er selvfølgelig altid afhængige af kundernes villighed til at betale, sådan vil det jo være, siger Michael Simmelsgaard.

Slutbrugerne betaler

Forventeligt vil regningen dog ende hos slutbrugerne. Men det kan løses, mener Michael Simmelsgaard.

Virksomheder og bæredygtige materialer

45 pct. af respondenterne på tværs af alle lande er villige til at betale mere for stål, der udleder 25 pct. mindre CO2 ved produktionen. Blandt danske virksomheder er tallet 48 pct.
57 pct. af respondenterne på tværs af alle lande er villige til at betale mere for stål, der udleder 50 pct. mindre CO2 ved produktionen. En ud af fire af de danske virksomheder (23 pct.) er villig til at betale op til 25 pct. mere for stål, der udleder 50 pct. mindre CO2 ved produktionen.
For beton er de tilsvarende tal henholdsvis 40 pct. og 49 pct. af respondenterne globalt.
16 pct. af danske virksomheder er villig til at betale op til 25 pct. mere for beton, der udleder 50 pct. mindre CO2 ved produktionen.
52 pct. af respondenterne er i dag i højere grad villige til at betale mere for CO2-reduceret stål og beton sammenlignet med for et år siden. 34 pct. af respondenterne rapporterede ingen ændring i deres holdning gennem det sidste år.

The Steel and Concrete Transformation: 2024 market outlook on lower emission steel and concrete, Climate Group/Rambøll

- Det er ingen tvivl om, at man kan og bør lave subsidier, CO₂-afgifter, billigere lån og andre ting, så regningen distribueres ud på flere mennesker. Men der er ingen tvivl om, at på lang sigt skal udviklingen drives af et ønske om at eje en portefølje af bygninger, som er mere bæredygtige og dermed fremtidssikrede.

Han noterer, at stål og beton kun udgør en mindre del af den samlede udgift til en moderne bygning og peger desuden på analyser, der har vist, at hvis nye løbesko blev sejlet med mere klimavenlige skibe ville den mere bæredygtige transport kun lægge få cent på slutprisen.

- Den rå stål og cement er jo ikke den endegyldige prisdriver på en bygning, det er jo mandskab etc., som betyder mest, lyder det fra Rambøll-direktøren.

Barrierer

Overgangen til mere klimavenlig beton og stål rummer dog også barrierer.

Virksomhederne i undersøgelsen mener, at de største barrierer er henholdsvis omkostninger (84 pct.), konservatisme i branchen (37 pct.) og mangel på viden (33 pct.). Her spiller regeringer en væsentlig rolle i at støtte erhvervslivet i øget udbredelse og anvendelse.

Ifølge undersøgelsen peger virksomhederne på, at de vigtigste politiske initiativer, der skal prioriteres, er finansielle løftestænger som skattefordele og subsidier (69 pct.), pålægning af betaling for forureningen (50 pct.) og minimum produktstandarder eller grænseværdier for byggematerialernes indlejrede CO2 (43 pct.).

Uden disse tiltag er det usandsynligt, at verden vil opleve en hurtig udbredelse og skalering af CO2-reduceret stål og beton i tide, lyder det.

Kunne virksomhederne ikke bare gå forrest selv frem for at lægge ansvaret over til politikerne?

- Jo, det kan du sige. Men det er jo det, som politik kan. Hvis kravene om bæredygtige materialer kommer, skal virksomhederne nok agere. Det ser vi også på andre områder, hvor der skal ske store ændringer på kort tid; det stærkeste virkemiddel er lovgivning.

Hvis kravene om bæredygtige materialer kommer, skal virksomhederne nok agere. Michael Simmelsgaard, COO, Rambøll

For Rambøll selv er undersøgelsen med til at sætte trumf bag alvoren, når man rådgiver virksomhederne om bæredygtig omstilling, fortæller koncerndirektøren.

- Resultaterne verificerer jo den tilgang, vi har til vores egne kunder. Vi stiller os selv det krav, at vi skal rådgive med bæredygtige løsninger på alt, og der gør det jo nemmere, at vi kan italesætte og dokumentere den langsigtede holdbarhed i at vælge en bygning med et lavt CO₂-indhold.

Det er i øvrigt særligt topcheferne, som er interesserede i at betale mere, og det er super godt, mener Rambøll-direktøren.

- Det er jo den vej, udviklingen skal drives, og det fortæller, at forandringen er forankret det rette sted. Nu handler det om at føre det ud i livet, siger Michael Simmelsgaard.