23948sdkhjf

En genbrugsflise i naturlige omgivelser

Tæt ved natur og vand i Nordjylland ligger HimmerLand Resort. Et helårsresort, der har et højt besøgstal og emmer af natur, wellness, golf og smukt bearbejdet genbrugsbeton.

I samarbejde med ArkPlan Landskabsarkitekter har HimmerLands resort gennemgået en stor renovering og et nyt design af deres udearealer. Projektet har krævet belægningstyper, som harmonerer med stedets forkærlighed for naturen og bæredygtighed. Arkitekten har derfor anvendt en hel unik flise til projektet, der både opfylder ønskerne til stedets æstetik og genbrug - en BigPIECES-flise fra IBF der med sin specielle overflade passer i HimmerLands nye designudtryk og fortæller den gode historie med sin genbrugsbeton.

Flisen af genbrugsbeton blev lanceret kort tid før, at HimmerLand og Landskabsarkitekterne Arkplan begyndte designprocessen af det første gårdrum. Udtrykket på flisen opfylder deres ønske om at skabe et enestående udtryk i designet, samt markere forskellige opholdszoner i udeområderne i kombination med planter og bede.

Uderum med forskellige formål

Landskabsarkitekterne ArkPlan har fra start fungeret som rådgiver for HimmerLand, hvor de med deres ekspertise, har rådgivet omkring, hvordan belægning kan anlægges og kombineres med diverse vilde bede og sammenplantning for at opretholde et naturnært udtryk.

Både det grønne element og hyggeligt samvær skulle være i fokus. I designet af udeområderne er der taget højde for, at der er forskellige ankomstsituationer ved indgangspartierne, hvor der skal anlægges en belægning for at komme fra a til b. Desuden bliver der faciliteret diverse sociale arrangementer for de besøgende, der afholdes i HimmerLands hyggelige gårdhave, golfområde og sportsbar, og derfor spiller belægningen en stor rolle i projektet.

Betonen brydes af det grønne element

HimmerLand og Arkplan har tænkt over, hvordan BigPIECES-flisen fra IBF kan anvendes i det nye designkoncept, og derved implementere de grønne elementer i samspil med betonflisen. I konceptet er der indtænkt, hvordan naturen forbliver nærværende, samt hvordan belægningen brydes op i både større og mindre flader. Kantzoner bruges til at kombinere belægningen med beplantning, hvor forskellige vilde og farverige blomster og græstyper får frit spil. Kantzonerne passer i sin form ind i den sekskantede BigPIECES-flises form, og kombinationen giver et flot og karakteristisk mønster. Ved at lade det grønne element få frit spil i kontrollerede områder og bede bliver det rå og tunge udtryk fra betonen brudt. Designet af udendørsområderne har en tydelig rød tråd, og udtrykket går igen hele vejen rundt på resortet.

Overvejelser til projektet

Hør landskabsarkitekt Poul Aas fra ArkPlan fortælle om designprocessen hos HimmerLand, og hvilke overvejelser de har gjort sig i projektet.

HimmerLand - IBF

Betonen brydes af det grønne element

HimmerLand og Arkplan har tænkt over, hvordan BigPIECES-flisen fra IBF kan anvendes i det nye designkoncept, og derved implementere de grønne elementer i samspil med betonflisen. I konceptet er der indtænkt, hvordan naturen forbliver nærværende, samt hvordan belægningen brydes op i både større og mindre flader. Kantzoner bruges til at kombinere belægningen med beplantning, hvor forskellige vilde og farverige blomster og græstyper får frit spil. Kantzonerne passer i sin form ind i den sekskantede BigPIECES-flises form, og kombinationen giver et flot og karakteristisk mønster. Ved at lade det grønne element få frit spil i kontrollerede områder og bede bliver det rå og tunge udtryk fra betonen brudt. Designet af udendørsområderne har en tydelig rød tråd, og udtrykket går igen hele vejen rundt på resortet.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst - Infrastruktur.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219