Landets største entreprenørkoncern, Aarsleff, hæver forventningerne til regnskabsåret 2023/24.
Det sker som led i den delårsrapport, som den børsnoterede bygge- og anlægskæmpe har sendt på gaden onsdag morgen. Det er anden gang i år, Aarsleff skruer op for forventningerne.
I de første ni måneder af regnskabsåret steg omsætningen med 6,3 pct., og dermed har Aarsleff allerede omsat for 16,2 mia. kr. fordelt over tre kvartaler.