23948sdkhjf

Let it bee forvandler grønt areal i Skanderborg til livlig natur

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på biodiversitet i Danmark skaber virksomheden Let it bee, i samarbejde med søsterselskabet Winther & Trolle biodiversitetsanlæg for B2B-kunder.

På en tre hektar stor grund ved Skanderborg arbejder Let it bee i samarbejde med Winther & Trolle på at skabe et biodiversitetsanlæg for en større virksomhed, der ønsker at styrke sin grønne profil.

Der er nemlig behov for mere end blot reduktion af CO2-udledningen for at nå i mål med den grønne omstilling, herunder forbedring af vandmiljøet og øget biodiversitet, fastslår en ny analyse fra Klimarådet.

For at imødekomme dette har Let it bee specialiseret sig i at rådgive B2B-kunder med grønne arealer om, hvordan de kan gøre en dokumenteret forskel for naturen og øge biodiversiteten ved at oprette biodiversitetsanlæg. Disse anlæg består af områder med et væld af forskellige træsorter, urter, græsser og buske samt insekter som bier, biller, fluer og en lang række fuglearter.

Skaber biodiversitet kvadratmeter for kvadratmeter

Let it bee blev grundlagt i 2020 som et selvstændigt søsterselskab til entreprenør- og anlægsgartnervirksomheden Winther & Trolle. Virksomhedens mission er “at gøre verden lidt bedre. Lidt vildere. Kvadratmeter for kvadratmeter. På den nemme måde,” skriver Let it bee på deres hjemmeside.

Kunderne består af virksomheder, kommuner, forsyningsselskaber og boligforeninger, der i forbindelse med den grønne omstilling kan bruge anlæggene i deres ESG-rapportering.

“Vi udvikler rammerne om løsningen og inddrager typisk vores faste partnere, såsom anlægsgartnere, landskabsarkitekter, kommunikationsfolk samt biologer i forbindelse med en opgave. De frøblandinger, vi tilbyder, er valideret af Naturhistorisk museum og har en indholdsdeklaration på emballagen, da vi ønsker fuld gennemsigtighed og vil undgå greenwashing,” forklarer ledelsen bag Let it bee.

De frøblandinger, vi tilbyder, er valideret af Naturhistorisk museum

Frøblandingerne sælges også til erhvervskunder og består af plantefrø, som er hjemmehørende i Danmark. En god koordinering mellem planter og jordtype giver de bedste betingelser for vækst og levevilkår for insekter og andre dyr året rundt.

Bevaring og fornyelse: Gamle træer og blotlagte bække indgår i biodiversitetsprojekt

På jordstykket ved Skanderborg står i dag nogle gamle ege- og fuglekirsebærtræer, som ikke skal fældes. De to træsorter er nemlig gode levesteder for insekter og fugle, påpeger Let it bee.

“Vi planter flere eg, fuglekirsebærtræer samt hvidtjørn og andre danske sorter og har en aftale om at kunne få et risikotræ. Det kan være et træ, som er væltet i en storm eller rådnende træ, som i stedet for at ende som flis bliver gode bosteder for svampe, larver og smådyr.”

Næste opgave på arealet er at udnytte den rislende bæk, som efter at have været tildækket og rørlagt, blev blotlagt sidste år af Skanderborg Kommune.

“Blotlægningen er en stor hjælp for os, da den gravede jord og stenene omkring bækken kan bruges til projektet, samtidig med at vi sparer tid og CO2-udledende kørsel. I den grusede jord på bækkens brædder kan vi så planter, der vokser i mager jord, og som der generelt er for få af i Danmark. Disse planter kan give levesteder til insekter, der tiltrækker fugle, og så har vi et godt kredsløb kørende,” fortæller Let it bee.

Winther & Trolle / Let it bee

Winther & Trolle, der blev stiftet i 2003 og beskæftiger 25 medarbejdere, repræsenterer tilsammen et stærkt hold af struktører, brolæggere og anlægsgartnere.

Ofte i samarbejde med underentreprenører kan Winther og Trolle stå for alt i én anlægsopgave: Herunder rådgivning, udvikling, udførelse og vedligeholdelse.

I 2020 oprettede virksomheden datterselskabet Let it bee, der udvikler biodiversitetsanlæg og sælger frøblandinger.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst - Biodiversitet.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174