23948sdkhjf

Licitationen mener: Går du også på medarbejder-hugst hos konkurrenten?

Uanset hvor mange politiske initiativer, der følger i kølvandet på de anbefalinger, som Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde i går, så er opgaven ikke løst, før virksomhederne hurtigt og effektivt kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Det er faktisk grundelementet i den danske model, som i en tid med høj beskæftigelse helt naturligt viser svaghedstegn, fordi der simpelthen er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Landets jobcentre spiller en stor rolle i bestræbelserne på at opkvalificere de ledige. Den indsats må ikke undervurderes. Men, når det er sagt, så er der plads til forbedringer. En ny analyse viser således, at sagsbehandlerne på jobcentrene bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dokumentere og registrere oplysninger og planer om de forløb, som de ledige skal igennem.

Selvom disse udfordringer givetvis kan reduceres med regelforenklinger, så er den helt store udfordring fortsat den kontinuerlige opkvalificeringsindsats. Her spiller virksomhederne også en central rolle i forhold til at fastholde medarbejderne og holde deres kompetencer skarpe.

Skal virksomhederne sikre sig kvalificeret arbejdskraft, handler det i sidste ende meget mere om mennesker end om regler og systemer. Sat på spidsen så udspiller kampen om den kvalificerede arbejdskraft sig jo lige nu reelt mellem virksomhederne, som går på hugst efter medarbejdere hos hinanden. Ikke altid velset, men uundgåeligt – og en del af den danske model.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141