23948sdkhjf

Effektive løsninger til sikring mod store regnmængder

Håndtering af regnvand fylder mere og mere i bygge- og anlægsprojekter, og derfor er der efterspørgsel på ACO’s drænløsninger og systemer til rensning, opbevaring og distribution af regn- og spildevand.

De senere år har vi set en udvikling, hvor ekstreme vejrforhold med store mængder regn på kort tid bliver hyppigere og hyppigere. Det kræver avancerede løsninger til regn- og spildevandshåndtering, og en af verdens førende på området er ACO, der er kendt for banebrydende teknologier og integrerede afvandingsløsninger.

Vi kan lave en komplet løsning, hvor vi sørger for både at indsamle, opbevare, rense og aflede eller genbruge vandet. Produktchef Max Bülow Nielsen

Løsninger, der finder vej til projekter med alt fra kulturhuse og etageejendomme, til parkeringshuse og offentlige pladser – for stort set alle steder har man brug for at aflede og opsamle regnen, så man efterfølgende kan udlede den langsomt til fx kloaknettet.

“Vi kan projektere de rigtige løsninger til enhver situation. Vi har et kæmpe produktsortiment og har både produktion og salg i mange lande, og det giver os en fordel, at vi kan trække på erfaringer med produkter, der er efterprøvet i lande, hvor man længe har kendt til eksempelvis store regnmængder på kort tid,” forklarer produktchef Max Bülow Nielsen.

Kan levere komplette løsninger

Hos ACO tænker man primært i helhedsløsninger, og derfor har man udviklet en ACO WaterCycle, hvor man hjælper arkitekter, entreprenører og rådgivere med at designe komplekse løsninger, der kan tage sig af flere sider af problematikken omkring store mængder vand.

ACO WaterCycle består af fire elementer: 

  1. Et Collect-system, der sørger for, at vandet kommer så hurtigt som muligt væk fra overfladen af bygninger og infrastruktur og hen til afløbssystemet. 
  2. Et Clean-system, der behandler vandet for eksempelvis tungmetaller, så det som minimum kan sendes videre til de offentlige kloakker. 
  3. Et forsinkelsessystem, der består af faskiner, barrierer og ventiler, der beskytter imod oversvømmelser og udledning af forurenet vand. 
  4. Et Reuse-system, der består af pumper, udskillere og rørsystemer, så vandet kan ledes videre til nedsivningssystemer eller kloakker.

“Vi kan lave en komplet løsning, hvor vi sørger for både at indsamle, opbevare, rense og aflede eller genbruge vandet. Ved eksempelvis parkeringspladser kan vandet være forurenet med gummi, mikroplast og olie, så det skal renses, før det kan genbruges. Men i andre tilfælde kan det evt. genbruges ved at filtrere det ind i rødderne på vejtræer,” siger Max Bülow Nielsen.

I nybyggerier med krav om niveaufri adgang kan det også være en udfordring at få ledt vandet væk, så her har ACO skabt en løsning med en niveaufri rist, så vandet kan komme væk fra indgangspartier og sokler.

ACO

ACO producerer, leverer og rådgiver om professionelle afvandingsløsninger – og har gjort det de sidste 78 år. Fokus er på miljøvenlighed og bæredygtighed, og virksomhedens produkter sikrer, at så meget vand som muligt bliver genbrugt eller kommer rent tilbage til naturen.

SE mere på www.aco.dk

Kilde: ACO

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109