23948sdkhjf

Jysk skole bliver dyrere end ventet

Den nye Hejsnvig Skole i Billund Kommune bliver dyrere end først antaget. Det skyldes stigende byggepriser og større krav til nedrivning

16,3 mio kr.

Så meget dyrere står opførelsen af den nye skole i Hejnsvig i Billund Kommune til at blive, hvis det seneste prisoverslag på byggeriet holder.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Oprindeligt var der fra kommunal side afsat 75 mio. kr. til opførslen af Hejnsvig Skole, men en ny totalrådgiver har derimod vurderet byggeriet til at koste lidt mere end 91 mio. kr. 

Alene nedrivningen af den eksisterende bygning ventes at blive mere end 3 mio. kr. dyrere end først forventet.

Budgetskredet kommer dog ikke til at påvirke opførslen af den nye skole, lyder det fra en af byrådspolitikerne i Billund Kommune.

- Udvalgets indstilling er, at vi skal videre med projektet. Hvor mange penge, det eventuelt kommer til at dreje sig om, kan vi ikke sige noget om, inden der har været en licitation, siger formanden i børne- og familieudvalget i Billund Kommune, Bjarne Larsen (V), til Jydske Vestkysten.

Her lyder det også, at hovedårsagen til prisskredet i det estimerede byggebudget skyldes de generelle prisstigninger, som byggebranchen har oplevet, mens nye og strammere regler for nedrivning også har gjort projektet til en mere omkostningsfuld affære.

Ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, forventes byggeriet, der spreder sig over 3.050 kvm, at blive sendt i udbud i foråret 2025. 

Pluskontoret Arkitekter og underrådgiverne OBH Rådgivende Ingeniører har desuden vundet opgaven om opførelse af den nye stjerneformede skole i Hejnsvig. Dog mangler der fortsat en entreprenør til byggeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112