23948sdkhjf

Dansk Erhvervs forsikringer dækker regningen for Børsen-brand

Børsen-branden forventes ikke at "have konsekvenser" for Dansk Erhvervs økonomi, lyder det fra underdirektør

Dansk Erhverv står ikke til at tabe penge efter branden på Børsen-bygning 16. april.

Erhvervsorganisationens forsikringer dækker hele regningen, skriver Finans.

- Overordnet forventer vi ikke, at branden vil have konsekvenser for vores økonomi, siger underdirektør Lars Daugaard Jepsen, ansvarlig for økonomien og for bygninger i Dansk Erhverv, til mediet.

- Det skyldes først og fremmest, at vi, som vi og vores forsikringsselskaber har formuleret, har en fornuftig forsikringsdækning.

Det betyder også, at Dansk Erhverv ikke forventer at skulle hæve kontingentet for dets medlemmer, lyder det.

Dansk Erhverv har forsikringsdækninger hos tre forsikringsselskaber.

If Forsikring dækker selve Børsen-bygningen, hvor Protector Forsikring dækker for løsøre og driftstab, og hos Codan har Dansk Erhverv entrepriseforsikring - der dog undtager brand for så vidt angår bygningen.

Ifølge Finans viser dansk Erhvervs regnskab fra udgangen af 2023, at den 400 år gamle Børsen-bygning var opført til en værdi af godt 400 millioner kroner.

Den værdi kan fastholdes i regnskabet, da If Forsikring dækker hele værdien af bygningen, lyder det fra Lars Daugaard Jepsen.

Protector Forsikring skal ud over driftstab også dække de skader, der skete på kunstværker, møbler og andet inventar under branden.

Dansk Erhverv havde ved udgangen af 2023 en egenkapital på godt 500 millioner kroner, skriver Finans.

Ud over de økonomiske spørgsmål mangler Dansk Erhverv fortsat også at finde svar på, hvor organisationens medarbejdere skal arbejde under genopbygningen af Børsen.

Mange af de i alt 370 ansatte sidder nøjagtigt som før branden i den såkaldte Tietgen-bygning, som er nabo til Børsen.

Men der mangler en løsning for de 150 ansatte, der havde arbejdsplads i Børsen, og som i dag arbejder hjemme eller roterer mellem de ledige pladser i Tietgen-bygningen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125