23948sdkhjf

Børnehave til UG og DGNB Guld

At bygge bæredygtigt ligger lige til højrebenet for tømrervirksomheder, der jo primært arbejder med træ – naturens eget materiale. Hos Georg Berg A/S kan man snart smykke sig med DGNB Guld for arbejdet på børnehaven Skovsøbakken ved Slagelse.

Georg Berg A/S er en tømrervirksomhed, der i mange år har stået for projektering, opførsel og renovering af bygninger, boliger og anlæg for erhvervskunder og offentlige kunder. Derudover tæller generaliebladet i dag også tre – og snart fire – børnehaver og daginstitutioner, hvoraf børnehaven Skovsøbakken sandsynligvis bliver certificeret til DGNB Guld.

”Projektet var færdigt i slutningen af første kvartal 2024, men for at leve op til reglerne og få den formelle DGNB Guld-certificering skal byggeriet også tages i brug, og en række processer skal køre, før certificeringen endeligt kan gives. Vi regner 100% med at få certificeringen, for byggeherrerådgiveren har specificeret alt, så det modsvarer kravene til DGNB Guld”, siger Andreas Marcher, der er afdelingsleder hos Georg Berg A/S.

Træ og affald

De krav, som tømrervirksomheden er blevet mødt af, er f.eks. på kvaliteten og arten af træ som byggemateriale.

Det reelle affald, er det blevet opdelt i 11 forskellige fraktioner og fragtet herefter, så man bedst og nemmest muligt kunne kildesortere. Andreas Marcher, afdelingsleder hos Georg Berg A/S.

Børnehaven Skovsøbakken er opført af FSC-træ (minimum 70%), ligesom alt overskydende spildtræ er genbrugt til byggeriet af skure. Det helt rigtige træ har man fået fra én hovedleverandør af FSC-træ for at kunne sikre sporbarheden. Udover tømrervirksomheden har alle andre fag, der har været involveret i byggeriet, skullet imødekomme stringente krav til byggematerialer og deres processer. Det gælder også selve håndteringen af affaldet.

”Alt er blevet inddelt i reelt affald og spild. Kigger man på det reelle affald, er det blevet opdelt i 11 forskellige fraktioner og fragtet herefter, så man bedst og nemmest muligt kunne kildesortere. På den måde kan stort set alt affald og hver eneste kørsel til og fra byggepladsen dokumenteres og indgå i et udførligt genanvendelsesregnskab”, tilføjer Andreas Marcher.

Spild og genbrug fra andre byggerier

At genbruge materialer, der kommer fra andre byggerier, bidrager også positivt til den bæredygtige børnehave. Det er første sag, hvor Georg Berg A/S konkret har genbrugt og indbygget genbrugsmaterialer fra et gammelt byggeri.

”Vi skulle opføre nogle skure – til legeredskaber og cykler og som bålpladsoverdækning. Her har vi fundet og genbrugt materialer fra et gammelt byggeprojekt, ligesom vi har benyttet noget af vores spildmaterialer til opførelse af skurene. Træ er brugt til skelettet, og skifer, som kom fra et andet byggeri, er anvendt til facaden”, siger Andreas Marcher.

Når man genbruger gamle materialer fra andre byggerier, skal bygherre gøre sig overvejelser om, hvilken kvalitet man kan leve med. Det skal holdes op imod den positive indvirkning, det har på bæredygtighedsregnskabet. Den direkte genbrug taler jo positivt ind og giver så plads til, at andre materialer måske er knap så bæredygtige.

”Et fundament skal støbes i beton, og beton som materiale er noget nær det værste, når man taler bæredygtighed. Så ved at integrere genbrug kan man få plads til beton og stadig ende positivt ud på det samlede regnestykke for bæredygtigheden og erhvervelsen af den attraktive DGNB Guld”, slutter Andreas Marcher.

FAKTA

Georg Berg A/S er stiftet i 1974 af bygningsingeniør Georg Berg. I dag er virksomheden videreført og udviklet af sønnen, Christian Berg, der med hjælp fra ca. 60 medarbejdere har skabt en position som en af de førende tømrer- og byggevirksomheder på Sjælland. Virksomheden ligger med et større domicil i Slagelse og leverer dygtigt håndværk til erhvervskunder og offentlige kunder – altid med kvalitet og ansvarlighed i fokus.

Kilde: Georg Berg A/S

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125