Endnu engang skyder der boliger op i Herlev på Sjælland.
Entreprenøren HHM A/S skal opføre 269 boliger i det tidligere industrikvarter Hørkær i Herlev, som er en forstad til København.
Det oplyser virksomheden i et opslag på LinkedIn.
- Vi ser frem til at levere et byggeri i høj kvalitet og i en tryg proces. Samarbejdet med vores bygherre har allerede været både tæt, konstruktivt og værdiskabende, og det ser vi frem til fortsætter, udtaler HHMs adm. direktør, Peter Steen Carstensen.