23948sdkhjf

Byggekoncern henter ny bestyrelsesformand og har høje forventninger

Mathilde Møller er ny bestyrelsesformand hos Sten Jensen Gruppen A/S

To nye medlemmer er hentet ind til Sten Jensen Gruppens bestyrelse. 

Der er tale om Niels Johansen og Mathilde Møller, der indtræder som formand og sætter sig for bordenden i koncernens moderselskab. 

De to kender hinanden fra ikke mindst Byens Tag & Facade, hvor Niels Johansen er tidligere partner og tilbudschef, og hvor Mathilde Møller har været direktør for mennesker og bæredygtighed. Hun har desuden en fortid som adm. direktør i Skælskør Anlægsgartnere. 

- Med Mathilde Møllers og Niels Johansens erfaring, engagement og ikke mindst store netværk, er vores forventninger til fremtiden høje, siger Nick Larsen, direktør i Sten Jensen Gruppen, i en pressemeddelelse. 

Gruppen har hovedkontor i Greve og består i dag af de fem selskaber Tømrerfirmaet Sten Jensen A/S, Krage & Jensen Byg A/S, Elfirmaet Hjortskov & Jensen A/S, DTM Gulve A/S og Elfirmaet KN & Jensen A/S.

Nick Larsen oplyser, at ejerkredsen ser frem til samarbejdet og, at de er sikre på, at udvidelsen af bestyrelsen "bliver en afgørende faktor for den samlede bestyrelses arbejde og koncernens fortsatte fokus på strategisk udvikling". 

- Vi er i ejerkredsen alle stolte over at være i stand til at tiltrække to så store kapaciteter. Vi har i længere tid fokuseret på, hvordan vi kan tage forretningen til næste niveau og med dette tiltag mener vi, at vi har fundet løsningen, fortsætter han.

Første formandsrolle

Det er Mathilde Møllers første officielle formandsrolle. 

- Jeg har trænet professionelt til denne rolle på flere plan, så jeg glæder mig meget til at få arbejdstøjet på, siger hun. 

- Jeg taler både på Niels Johansens og egne vegne, når jeg siger, at vi har set frem til at offentliggøre vores fremadrettet virke. Vi har begge fulgt Sten Jensen Gruppens arbejde på sidelinjen og har undervejs stødt på dem i forbindelse med diverse projekter i markedet. Deres vækstrejse og deres evne til at skabe fælles fremdrift er både tiltalende og anerkendelsesværdigt. Nu handler det om at lære Sten Jensen koncernen og organisationen bedre at kende for at bidrage bedst muligt til bestyrelsens arbejde, koncernens kultur og værdiskabelse som helhed, fortæller Mathilde Møller 

Foruden Mathilde Møller og Niels Johansen består bestyrelsen i Sten Jensen Gruppen af ejerkredsen Nick Larsen, Rene Eichhorst, Mads Pedersen og Henrik Hjortskov, som hver især også bestrider direktørposter i koncernens driftsselskaber. 

- Bestyrelsens sammensætning er sammensat med henblik på at repræsentere en bred vifte af kompetencer og perspektiver. I et marked som igennem de sidste par år har været hårdt presset, og som er under konstant udvikling, er det afgørende for fremtiden at fornyelse, vidensdeling og innovation er medtænkt i den fremtidige struktur, siger Nick Larsen. 

Kort om Sten Jensen Gruppen

Gruppen har hovedkontor i Greve og består af de fem selskaber: Tømrerfirmaet Sten Jensen A/S, Krage & Jensen Byg A/S, Elfirmaet Hjortskov & Jensen A/S, DTM Gulve A/S og Elfirmaet KN & Jensen A/S.

De gør sig i såvel mindre serviceopgaver som totalentrepriser og gør sig især i renoveringer og ombygninger af kontormiljøer, lejligheder og detailbutikker. 

Gruppen beskæftiger omkring 170 medarbejdere. 

I det senest offentliggjorte regnskab er omsætningen landet omkring 257 mio. kr., mens årets resultat er opgjort til knap 22 mio. kr. Overskudsgraden er på 10,6 pct.

Kilde: Virksomhedens hjemmeside og pressemeddelelsen

Se nøgletal for:
Læs mere om: Bestyrelser
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.88